Persondata politik
Poker

Morten får 1,25 millioner med fra Vegas

Den danske pokerpro blev nummer fire til World Series of Poker event #41

  • Morten Varbæk Mortensen (t.v. med solbrillerne) nåede som den første dansker denne sommer et finalebord til World Series of Poker i Las Vegas. Det resulterede i en fjerdeplads til $210.793.
« Forrige
Morten Varbæk Mortensen (t.v. med solbrillerne) nåede som den første dansker denne sommer et finalebord til World Series of Poker i Las Vegas. Det resulterede i en fjerdeplads til $210.793.
1 af 2
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Nattelivet i Las Vegas kan godt forvente et ordentligt nakkedrag, når den snart 23-årige Morten Varbæk Mortensen med følge skal ud og fejre pokerkarrierens største resultat.

Mandag morgen dansk tid sad MortenVM, som han kaldes, på finalebordet til World Series of Poker event #41 ($3000 NL hold'em) og gik derfra med en fjerdeplads ud af 1394 spillere. I kroner betyder det 1.250.000 - før skat vel at mærke.

Exithånden var uheldig. MortenVM kaldte med sin shortstack i big blind, da Paul Vas Nunes fra small blind gik all-in. Umiddelbart var danskerens K-T bedst, men briten ramte sin 7-3 på river. Der skulle dog mere til at ødelægge Morten Varbæk Mortensens humør.

- Jeg har ikke nogen ret til at have en bitter fornemmelse i maven, når jeg lige har cashet for over en million. Men det er da altid ambivalent ikke at vinde, siger danskeren til ekstrabladet.dk.

Hånden på hjertet. Havde du regnet med at nå et finalebord denne sommer?

- Ja, det havde jeg, ellers var jeg jo ikke taget afsted. Man skal dog også være realistisk, siger han.

Turneringen var den første, Morten Varbæk Mortensen spillede til årets WSOP, og cashet det største i den unge pokerpros karriere. Tidligere har han blandt andet vundet Malmø Open, blevet nummer to til GSOP Riga og nået et finalebord til EPT Snowfest.

Læs også:

Se også: 300 kroner vekslet til 100.000



Se også: MortenVM triumferede i Malmø

Alligevel er der noget helt særligt ved at præstere et stort resultat på Rio-kasinoet midt i gambler-paradiset Las Vegas.

- Det er for god lir. Virkelig fedt. Det er det største finalebord, jeg nogensinde har været på, og jeg er glad for at få det prøvet herovre før næste gang, griner han.

På forhånd har han allerede kvalificeret sig til selve Main Event hos Danske Spil, men forventer at spille de fleste NL hold'em-turneringer indtil da. Måske allerede $2500-turneringen i morgen.

Starter med en fyraftensbajer

Morgendagens program kommer lidt an på, hvor galt det går i nat. Ved 00.30-tiden - en halv time efter exiten Las Vegas-tid - var planerne stadig uvisse.

- Lige nu drikker vi en fyraftensbajer, men det kan være, byturen venter til i morgen, siger Morten Varbæk Mortensen.

World Series of Poker event #41 ($3000 NL hold'em)

1. Greg Ostrander (USA) $742.072

2. Jackie Glazier (Australien) $458.996

3. Paul Vas Nunes (Storbritannien) $290.407

4. Morten Varbæk Mortensen (Danmark) $210.793

5. Roger Fontes (USA) $155.498

6. Darryl Ronconi (USA) $116.452

7. Joseph Chaplin (USA) $88.481

8. Kyle Frey (USA) $68.121

9. Dylan Hortin (USA) $53.126

**

74. Lars Bønding (Danmark) $8791

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik