Persondata politik

Gus smed €100.000 for anden gang

Det gik ikke bedre i andet forsøg i Europas dyreste pokerturnering for Danmarks mest kendte pokerspiller

  • Gus Hansen skulle have blevet hjemme i sin lejlighed i Monaco. For anden dag i træk tabte han indskuddet på trekvart million kroner i super-highroller-turneringen til EPT Grand Final. (Foto: Neil Stoddart)
Gus Hansen skulle have blevet hjemme i sin lejlighed i Monaco. For anden dag i træk tabte han indskuddet på trekvart million kroner i super-highroller-turneringen til EPT Grand Final. (Foto: Neil Stoddart)
1 af 1
 

Set fra et økonomisk synspunkt var det ikke nogen videre god idé for Gus Hansen at købe sig ind igen i den store highroller-turnering til EPT Grand Final i Monaco. For anden dag i træk kostede det ham indskuddet på hele €100.000.

Europas dyreste pokerturnering nogensinde tiltrak en broget flok af pokerproffer og forretningsfolk på i alt 38. Fordi det var muligt at købe sig ind i turneringen igen i de første otte levels endte turneringen med i alt 45 indskud.

Det giver en førstepræmie i super-highroller-turneringen på €1.640.000, hvilket svarer til godt 12 millioner kroner.

Læs også:

Se også: Gus og Ivey klar til super-highroller



Se også: Europas dyreste pokerturnering

Før Gus Hansen satte sig til bordet på dag to gav han nogle ord med på vej til Pokernyhederne.com om, hvorfor han fandt yderligere €100.000 op af lommen.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har klaret mig rigtig fint gennem det sidste meget lange stykke tid. Selvfølgelig har jeg ikke spillet så meget på online-fronten, men jeg har været glad for mit spil. Selv om jeg har taget nogle pauser også fra online, så synes jeg egentlig, jeg har holdt spillet ved lige og kan holde trit med de andre spillere i feltet, siger Gus Hansen.

- Og ligesom de fleste andre, der har købt sig ind her, synes jeg nok, at jeg er liiiiiige end tand bedre en gennem snittet, griner han.

Men det blev som sagt ikke denne gang, at 'The Great Dane' fik vist sine evner ved pokerbordet ...

Få løbende fra turneringen i PokerStarsblog.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Niklas Roar Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik