Gus: 3,5 mio. kr. i potten

GUS HAR ORDET: Sådan tænkte jeg gennem den største pot i High Stakes Pokers historie

Det hårde ferieliv stresser mig stadigvæk. Er det golfen i dag – eller squashen – eller fodbolden – eller Federer i fjerneren på sofaen med lidt internetpoker på siden?

Siden sidst er der ikke sket det store. Jeg har lavet nogle foto-shoots og et par interview og har ellers hygget mig lidt. Og så var jeg selvfølgelig lidt spændt på, hvordan den brede pokermasse ville reagere på den store high-stakes pokerhånd, som jeg spillede mod Daniel Negreanu.

Selv om alle interesserede har haft mulighed for at se, hvordan hånden udviklede sig, så vil jeg bruge lidt plads her på at fortælle om, hvad jeg selv tænkte om hånden og den måde, den blev spillet på.

Egentlig følte jeg ikke, at jeg havde spillet specielt fremragende i løbet af de første timers highstakes poker, og jeg havde da også tabt lidt her og lidt der, indtil jeg sad med mine to femmere i hånden. Blinds og antes er 1700.

Jeg åbner i tidlig position med et standard- raise til 2100, og Daniel reraiser med sine to seksere til 5000. Daniel spiller mange hænder og kan generelt godt lide små re-raises før floppet, når han sidder i position. På den måde føler han, at han kan styre pot’en, og det er svært at sætte ham på en hånd.

Mit set kom

Han kan spille suited connectors, mellempar eller A-K. Hans re-raises er så små, at det aldrig kommer på tale at smide før floppet. Floppet kommer 9-6-5 rainbow.

Selv om jeg ramte mit set, er der stadig den mulighed, at en mand som Daniel har slået mig. Jeg beslutter mig for at spille den omvendt, for at finde ud af, hvor glad Daniel er for floppet.

Jeg checker, og Daniel stikker 8000 ud. Så er det tid til at teste, om han blot har et overpar. Jeg raiser til 26.000 og Daniel vælger efter forholdsvis kort betænkningstid at betale. Nu er jeg helt sikker på, at han har en hånd, og tvivler faktisk på, om mine 5’ere er gode.

Så rammer drømmekortet. Nødderne. En 5’er! Mange tænker sikkert, hvorfor stikke ud her, når han er helt nede i sækken? Jeg stikker 24.000 ud, hvilket er et lille udstik i forhold til pot’en. Mit bet er et continuation-bet, der over for Daniel skal signalere, at jeg har en god hånd, men at den ikke nødvendigvis blev forbedret på turnen.

Den skal give ham mulighed for at ’trappe’, hvis han nu selv har ramt et fuldt hus. Egentlig tror jeg, at Daniel ville spille på samme måde, og det er måske derfor, det virker. Nu kommer sidste-kortet – en 8’er – og jeg vælger at checke for igen at signalere:

’O.k. jeg ramte en god hånd på floppet, men nu er det ikke sikkert, at den er god længere’. Fra tidligere match-ups med Daniel ved jeg, at han er glad for at value-bette på riveren, når jeg checker. På den måde får jeg som minimum et value-bet ud af ham og muligvis alle skillingerne ind med et check-raise.

Perfekt bud

At han stikker 65.000 ud, er helt perfekt. Nu er det rigtig svært for ham at slippe væk fra pot’en. Jeg går all-in, og der ligger nu over 400.000 i pot’en. Efter lidt betænkningstid betaler han de sidste små 170.000.

Det var selvfølgelig perfekt for mig, men hvis han havde tænkt situationen ordentligt igennem, burde han have konstateret, at det var et sygt call.

Hvad er det lige for en hånd jeg skulle have? 8-5? 6-5? 9-5? 8-7? Nu ved jeg godt, at jeg er kendt for at spille den slags hænder, men i et live cash game ville jeg (næsten) aldrig raise med sådan en hånd i første position.

Desuden – se på forløbet: Blinds hedder 300-600, med 100 ante. Raise-reraise før floppet, checkraise- reraise på floppet, bet-call på turnen, check-raise-reraise allin på riveren.

Med al den action – you better have the fucking nuts!

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen