Persondata politik

Mickey revser Phil Hellmuth

- Han er ikke noget særligt, siger den danske turneringsspecialist

  • Ligesom PokerStars-kollegaen Theo Jørgensen er Mickey Petersen ikke videre imponeret af Phil Hellmuth. (Foto: Neil Stoddart)
« Forrige
Ligesom PokerStars-kollegaen Theo Jørgensen er Mickey Petersen ikke videre imponeret af Phil Hellmuth. (Foto: Neil Stoddart)
1 af 2
Næste »
 

I sin brevkasse på ekstrabladet.dk har Theo Jørgensen af nogle omgange været ude med riven efter den amerikanske pokerstjerne Phil Hellmuth. Kritikken er ikke faldet i god jord hos de læsere, som er imponeret over Hellmuths 13 World Series of Poker-armbånd.

Nu får Theo Jørgensen opbakning af en af Danmarks flittigste turneringsspillere Mickey 'mement_mori' Petersen. I et interview med PokerStrategy.com falder snakken blandt andet på Phil Hellmuth.

- Jeg har spillet et par gange med ham både online og live, og jeg var ikke alt for imponeret. Jeg synes, han er en af de bedste i verden til at få dårlige spillere til at donere ham chips på grund af hans image og historie, men hvad gælder rå turneringsfærdigheder og fundamentale pokerprincipper, synes jeg ikke rigtig, at han er noget særligt, siger Mickey Petersen.

Læs også:

Se også: Theo: Hellmuth er langt fra eliten
Se også: Theo: Her er mine favoritter

Tidligere på året vandt Mickey Petersen sin første store pokerturnering, EPT København. Den har haft ry som værende en af de hårdeste i verden, hvilket danskeren kun til dels er enig.

- Jeg har helt bestemt spillet i hårdere turneringer. Mange af de ugentlige onlineturneringer er langt hårdere, og liveturneringer som WSOP $10.000 Pot-limit hold'em eller $10.000 6-max er også markant hårdere.

- Det er sandt, at EPT København har et ry som en rigtig svær turnering, og jeg synes da, at der er noget sandhed i det, når man tænker på, hvor polariseret feltet er. Der er meget få marginalt vindende eller middelmådige regs i den. Hovedsageligt amatører eller skandinaver (som er sickos til cash eller turneringer), spiller den, siger Mickey Petersen.

Læs også:

Se også: Derfor er liveturneringer en dyr forretning

Han vandt den foreløbigt sidste udgave af EPT København, der efter otte år på Casino Copenhagen blev droppet til European Poker Tours niende sæson.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik