Persondata politik

Danskerduo fører på Casino Copenhagen

Danskerne dominerer feltet før dag tre af WPT København

1 af 1
 

Den syvende danske vinder på World Poker Tour (WPT) er i høj grad inden for rækkevidde efter en hektisk dag ved pokerbordene på Casino Copenhagen.

Passivt spil var der ikke meget af, og en overgang røg der faretruende mange danskere ud af turneringen, men da chipsene efter dag to blev pakket i poser, var det med to danskere i front.

Cashgamespecialisten Frei Dilling-Kjær fører an med 445.500 chips foran en gammel kending Peter 'Zupp' Jepsen med 434.400 chips. 'Zupp' har droslet noget ned for pokeren de senere år og stort set ikke nået en dag to i en turnering, siden han for fem år siden vandt EPT Warszawa.

På fjerdepladsen ligger Steve O'Dwyer, som tilsyneladende har en særlig evne til at finde skrubbet frem, når han er i Danmark. Amerikaneren nåede tidligere på året finalebordet til EPT København og vandt kort efter WPT Regional-turneringen på Munkebjerg foran et danskdomineret felt.

En lille snes danskere tilbage
Spillerne når pengene på torsdagens tredjedag, når de resterende 43 spillere er blevet reduceret til 27.

World Poker Tour har endnu ikke udsendt de officielle chipcounts, men blandt den lille snes tilbageværende danskere er blandt andre Rasmus 'RasA86' Agerskov (283.500), Rasmus 'Jungleras' Nielsen (199.500), Alexander 'AlexKP' Petersen (175.000), Philip Jacobsen (155.600) og veteranen Jan V. Sørensen (102.200).

Det betød samtidig farvel på andendagen til prominente navne som Theo Jørgensen, Lars Bønding, Christian 'Tox' Togsverd, Frederik Brink Jensen, Simon Ravnsbæk, Albert Iversen, Martin B. Hansen samt skuespilleren Robert Hansen.

Finalebordet med 1,2 millioner kroner i førstepræmie spilles lørdag på Casino Copenhagen, og livestream kan findes her på ekstrabladet.dk.

Se mere i den officielle World Poker Tour-blog

26.250 kr. Danske Spil & PartyPoker WPT Copenhagen
1. Frei Dilling Kjær (Danmark) 445.500

2. Peter 'Zupp' Jepsen (Danmark) 434.400

3. Sergii Baranov (Ukraine) 417.500

4. Steve O'Dwyer (USA) 415.600

Præmiepenge: Danske Spil & PartyPoker WPT Copenhagen

1. 1.200.000 kroner (plus et $25.000-sæde til WPT-finalen i Las Vegas)

2. 800.000 kr.

3. 545.000 kr.

4. 400.000 kr.

5. 300.000 kr.

6. 240.000 kr.

7. 203.000 kr.

8. 160.000 kr.

9. 120.000 kr.

10.-12. 89.000 kr.

13.-15. 72.000 kr.

16.-18. 62.000 kr.

19.-21. 54.000 kr.

22.-24. 48.000 kr.

25.-27. 42.000 kr.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik