Persondata politik

Varme Vanessa vinder igen

Endnu en turnerings-triumf til Vanessa Selbst

  • I sommer vandt Vanessa Selbst sit andet WSOP-armbånd. Denne gang i 10-game. (Foto: Neil Stoddart/WSOP)
« Forrige
I sommer vandt Vanessa Selbst sit andet WSOP-armbånd. Denne gang i 10-game. (Foto: Neil Stoddart/WSOP)
1 af 2
Næste »
 

I de indledende turneringer til pokerfestivalen 'Festa Al Lago' i Las Vegas understregede Vanessa Selbst endnu en gang, at ikke alene er hun en af verdens bedste kvindelige pokerspillere. Hun er en af verdens bedste pokerspillere. Punktum.

Først lavede hun en andenplads i en $1000-turnering for så at vinde den afsluttende $5000-sideturnering inden selv main event.

Feltet var ganske vist ikke større end 55 spillere, men finalebordet så mere end skræmmende ud. Her satte den amerikanske pokermaskine blandt andre Daniel Negrenau, Justin 'Boosted J' Smith, Chris Björin, Dan Shak og Andrew 'LuckyChewy' Lichtenberger på plads, før hun kunne hæve førstepræmien på godt $90.000.

Læs også:

Se også: Doyle: Vanessa har verdensklasse
Se også: USA's mest heldige kvinde

Ifølge Daniel Negreanu på Twitter skulle der også en portion held til for PokerStars-kollegaen.

Med fem spillere er den ultra-aggressive Vanessa Selbst kæmpe chipleader efter denne konfrontation. Chris Björin åbner med AA, Selbst tre-better QQ, Negreanu fire-better 99, Björin fem-better, Vanessa rykker all-in, og Negreanu folder. Call fra den svenske veteran Chris Björin.

Reddet af river
- Og en dame på river til pokerdronningen ('queen for a queen'), skriver Negreanu.

Vanessa Selbst har allerede haft et strålende 2012, som bl.a. har budt på en mindre sejr til LA Poker Classic og to finaleborde til sommerens World Series of Poker - heriblandt karrierens andet WSOP-armbånd.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik