Persondata politik

Planen klar for dansk pokerfest

WPT København byder på 12 turneringer og fire satelitter

  • Tidligere på året blev der spillet en såkaldt WPT regional-event på Casino Munkebjerg. Novembers turnering i København er en 'rigtig' World Poker Tour. (Foto: Karl Erik Lørup)
« Forrige
Tidligere på året blev der spillet en såkaldt WPT regional-event på Casino Munkebjerg. Novembers turnering i København er en 'rigtig' World Poker Tour. (Foto: Karl Erik Lørup)
1 af 3
Næste »
 

European Poker Tour har efter otte år i Danmark trukket stikket og valgt at fokusere kræfterne på færre pokerfestivaler i større byer. Men hvor den PokerStars-ejede EPT slap, stod Danske Spil og World Poker Tour klar i kulissen til at overtage planlægningen af en årlig dansk pokerfest.

Fra 12.-17. november skal der spilles den første rigtige World Poker Tour Main Event i Danmark - da WPT'en gæstede Munkebjerg først på året, var det 'kun' en såkaldt regional event.

Programmet ligger nu klar, og Casino Copenhagen byder foruden den 26.250 kroner dyre hovedturnering på 11 sideturneringer og fire satellit-turneringer.

Læs også:

Se også: World Poker Tour kommer til København

Vil man gerne spille med, men har problemer med at finde indskuddet på 26.250 kroner frem fra gemmerne, kører både Danske Spil og PartyPoker satelitter til hovedturneringen. Herudover spilles der fra 9.-12. november på Casino Copenhagen fire mega-satellitter med plads til 120 spillere pr. styk.

Tre af dem er 1490 kroners freezeouts, mens den sidste er en 1000 kroners rebuy.

Læs også:

Se også: European Poker Tour dropper København

Ønsker man at følge turneringen som publikum, kan det gøres ved at betale normal indgang.

Finalebordet af hovedturneringen bliver desuden streamet på World Poker Tours hjemmeside.

Se hele turneringsprogrammet på Casino Copenhagens hjemmeside.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik