Danskere lancerer gratis poker-koncept

Gratis poker om annoncefinansierede præmier

  • PokerPlayUs er et dansk koncept, hvor man kan spille gratis poker om rigtige præmier.
PokerPlayUs er et dansk koncept, hvor man kan spille gratis poker om rigtige præmier.
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Selv om onlinepoker om penge har gået sin sejrsgang over snart det meste af verden, er der stadig langt flere spillere på pokersidernes playmoney-borde eller på gratis tilbud a la Zynga-poker på facebook.

Markedet for gratis onlinepoker forsøger en dansk iværksætter nu at trænge ind på.

PokerPlayUs.com tilbyder gratis poker om annonce-finansierede præmier, der kan variere i størrelse lige fra gratis filmleje til et mini-cruise. Jo flere sit-and-go-turneringer man kan vinde i træk, des større gevinst kan man vinde.

- Hele ideen er netop, at det ikke må koste den enkelte bruger så meget som en bøjet femøre. Man kan simpelthen ikke få lov til at bruge penge på vores site, der ikke har en betalingsdel tilknyttet, siger Sebastian Szigethy, som står bag sitet.

Hjemmesiden har været åben i et stykke tid med en såkaldt softlaunch, men er nu klar til at blive officielt lanceret.

Vind adgang til VIP-turnering
I den forbindelse fejrer PokerPlayUs lanceringen med en særlig VIP-turnering på Mash i København.

Her deltager en række kendisser anført af Sebastian Szigethys niece, reality-stjernen Amalie Szigethy, sammen med navne som Uffe Holm, Robert Hansen, Jokeren og Thomas Bo Larsen. Også pokerkendisser som Peter Eastgate, Frederik Brink og Simon Ravnsbæk dukker op og spiller med.

Samtlige deltagere i turneringen kommer fra Mash med præmier, og der er den kommende tid pladser i VIP-turneringen på højkant på PokerPlayUs. Præmien findes på level fire.

Se mere via dette link.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik