Eks-verdensmester slog til igen

Greg Raymer vandt den 200. turnering på Heartland Poker Tour

  • Sejren indbragte Greg Raymer $71.875. (Foto: Heartland Poker Tour)
Sejren indbragte Greg Raymer $71.875. (Foto: Heartland Poker Tour)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Der er efterhånden gået otte år siden, siden Greg Raymer vandt World Series of Pokers hovedturnering. Siden har den tidligere patent-advokat været på kontrakt med PokerStars i en del år, men efter det samarbejde sluttede er han ikke længere så synlig til det store turneringer.

Kortspillet har den store amerikaner dog ikke glemt.

Færdighederne blev vist frem til 200. udgave af Heartland Poker Tour, som blev spillet i Albuquerque, New Mexico. 'The Fossilman', som Greg Raymer også kaldes, vandt $1650-turneringen foran texaneren Robert Crawford.

Foruden æren kan Raymer putte $71.875 i lommen.

Opkøbt af Pinnacle

Udover en lille $200-turnering sidste år, så er sejren Greg Raymers første siden verdensmesterskabet i 2004. I sin karriere har han dog cashet for over syv millioner dollar. Nummer to i turneringen Robert Crawford havde opgjort sine gevinster i liveturneringer som 'ikke så mange' ...

Den populære Heartland Poker Tour (HPT), som også bliver vist på amerikansk tv, blev opkøbt af den nu fallerede Epic Poker League. For nyligt blev HPT så overtaget af spilleselskabet Pinnacle, som dermed reddede tourens overlevelse.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik