Persondata politik

Mickey fik ram på legenderne

Vandt English Poker Open til 730.000 kroner

1 af 1
 

Den danske turneringsspecialist Mickey 'mement_mori' Petersen kan føje en endnu en stor titel til sit cv. Først på året triumferede den unge dansker til EPT København, og fredag aften kunne han kalde sig vinder af English Poker Open.

Nok så vigtigt kaster sejren i £2180-turneringen ca. 730.000 kroner af sig til bankrollen.

Til slut var Mickey Petersen oppe mod et par poker-legender.

Den tidligere World Poker Tour-vinder Surinder Sunar måtte takke af på tredjepladsen, og heads-up slog Mickey Petersen den erfarne Chris Björin.

Svenskeren, der er bosat i London, har en lang karriere bag sig som professionel sportsbetter og pokerspiller. Han har bl.a. vundet to World Series of Poker-turneringer og er nomineret til pokerens Hall of Fame, når der i næste måned indlemmes nye medlemmer.

Hårdt finalebord
- Weee, vandt English Poker Open efter et langt og hårdt finalebord. Tak til alle for opbakningen og beskederne, skriver Mickey Petersen på Twitter.

Næste opgave for Team PokerStars Online-proen er hovedturneringen til World Championship of Online Poker (WCOOP), som begynder søndag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik