Poker

Theo: €60.000 smidt på 17 minutter

Theo Jørgensen beretter om det store PLO-spil i Baden og en tur til morgenmad i underbukser ...

  • (Foto: Neil Stoddart)
(Foto: Neil Stoddart)

Det her kursted er vist nok her, hvor jeg første gang spillede poker uden for landets grænser. Det var dengang 7 kort stud var ’the shit’ og det væltede rundt med danskere herned. I år var vi ’Shooteren’ og jeg som havde rejst sammen.

Setuppet dernede mht. mad, service og location er stadig helt i top. Udover det sørgelige faktum, at stedet lige ved siden af kasinoet, som sælger klodens bedste choko-mousse er lukket. Man skulle tro, at jeg overdriver en smule, siden de har været nødt til at lukke, men her er to eksempler, hvor god den mousse er.

Kasinoet havde deres egen mousse, som var gratis og egentligt udemærket. De gange, hvor vi har bedt en tjener om at gå ned og købe otte choko-mousse til hele bordet kan ikke tælles på hænder og fødder.

I 2011 var jeg presset mht. at komme derned, fordi Baden overlappede noget andet, en af de personer, det er bedst at spille med, havde snakket om at blive væk, ingen andre ville med derned osv. Tungen på vægtskålen blev chokomoussen. Hvis den ikke havde været der det år, var jeg aldrig kommet derned. Ikke noget jeg ligefrem forklarede konen som en af grundene.

Se også: Theo og kongen af playmoney

Nå, men jeg er som sagt ikke dernede for at spille turneringer. Spillet er Pot limit Omaha med blinds på €50-100 med en frivillig straddle fra knappen på €200. Dvs. at knappen kan smide en ekstra BB på €200, som så giver tilladelse til at raise, når den kommer om til ham. Det betyder i bund og grund bare, at spillet spiller større end 100-200 PLO.

Vi starter kl. 15.00 sharp hver dag, hvor de ca. 14-16 personer trækker lod om de to borde og pladser. Derefter spilles der, indtil du ikke gider mere eller kl. 5.30 om morgenen.

Jeg kom ikke for at holde ferie, så jeg sidder der til kl. 5.30 hver dag. Minimums-oplægget er €10.000, men skal vi ikke bare sige, at der godt kan ligge over €500.000 på bordet ved lukketid, for hver gang en gut taber ligger han jo nye skillinger op.

Shortstacks sidst på aftenen/natten er betegnet dem med under 20K i stakken. Her skal nok også lige indskydes, at ALLE har fattet, det er stupidt at gå ud af døren med kontanter, så alle har bankoverført skillingerne, så vi alle er fri for på noget som helst tidspunkt at vade rundt med mere end €100 på os i kontanter.

Ikke at det gør os mindre paranoide, når vi går ud af døren om morgenen, for der skal nok være tåber, der ikke har fattet det.

Se også: Theo: Et 'mis-klik' til $16.000

Alt går egentligt efter planen de første par dage og føler derfor alt er under kontrol, da tredjedagen med ca- 30 min. igen også ser ud til at give overskud. Nu kommer vi så ud i følgende pot.

Efter et 3-bet fra mig på knappen preflop med 8910J med et farvetræk, ser vi et flop. Floppet er 48Q. Der ligger 8K i potten, og vores onde onde modstander har ca 16K tilbage. Han tjekker, og siden jeg aldrig kommer væk, kan jeg ligeså godt fortælle gutten det ved at bette max.

Alle pengene kommer nu ind, og jeg er ude imod 489A som har ramt to små par. Vi kører turn og river to gange og jeg taber begge. Ikke noget, der er synderligt okkult. Ja, jeg var godt nok svag favorit, men de ting sker og ikke noget, jeg bliver hylet ud af.

Da jeg så taber to gange  20K mere på de næste 10 min., inden kl. er 5.30 vil jeg dog godt erkende, at jeg ikke ligefrem har en følelse af, at alt er under kontrol. Ikke fordi jeg som sådan gjorde noget forkert i de hænder, men mere fordi jeg bare fik revet skellettet ud af røven.

Stakken efter vi har været all-in tre mand før floppet. To mand hver med AAxx og undertegnede med KQ82ds, der holdt hjem. (Privatfoto) Stakken efter vi har været all-in tre mand før floppet. To mand hver med AAxx og undertegnede med KQ82ds, der holdt hjem. (Privatfoto)  

Nå, men der bliver heldigvis fløjtet til halvleg kl. 5.30 om morgenen. Du har tabt €60.000 på 17 min. og skal nu lægge dig til at sove. Her kan jeg godt fortælle en hemmelighed om, at det ikke går særligt godt med at falde i søvn. Ikke som sådan pga. gevinst-tabet (altså penge jeg var foran med som nu er forduftet), men mere pga. adrenalinen.

Til morgenmad som semi-zombie
Derudover ligger du selvfølgelig også og tænker over, om du kunne have gjort noget anderledes. En anden ting, der stensikkert spiller ind er, at jeg ved, det er vigtigt, jeg falder i søvn, så jeg er frisk, når vi starter igen. Det sidste hjælper aldrig. Så der ligger jeg som en semi-zombie og vælger til sidst at tage sko på og gå ned og spise morgenmad, da kl. nu er 9.00, selvom jeg i bund og grund ikke er sulten.

Kan godt huske, at rengøringsdamen kiggede underligt på mig, da jeg nikkede ’Guten Morgen’, men lagde ikke synderligt meget i det. Det er først, da hende, der skriver mit værelses nummer ned, lige før morgenmaden kigger absurd underligt på mig, at jeg finder ud af, at jeg har glemt bukserne og kun står i mine skrigfarvede Scotch&Soda underbukser.

Det er garanteret, det der sker for alle halv-zombier, så tager det med ophøjet ro. Jeg nikker underforstået til hende og laver så en U-turn tilbage på værelset efter bukser.

Se også: Ups! Theo lokket til boksekamp mod Uffe Holm

Jeg endte senere med at føle alt var under kontrol igen og kom også hjem med et overskud, men spillet er ikke for sarte sjæle mht., de swings der tages. Det største problem, udover de potter jeg tabte på hele turen, udspillede sig i taxaen hjem til hotellet en morgen. Da jeg deponerer alle skillinger op til lige 100 var der kun €6 i overskud i kontanter den dag.

Det var ikke nok til en €12-tur, hvilket taxachaufføren ikke var tilfreds med, så vi måtte tilbage til kasinoet og finde en jeg kunne låne en tyver af.

Næste tur bliver enten Wien med stort set samme holdopstilling eller Amsterdam Masterclassics.

Theo

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen