Poker: Uret i pant

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Måske er det, fordi at det er blevet tid til at skrive min 13. klumme her i Ekstra Bladet, eller også er der bare en grænse for, hvor længe man ubesværet kan blive ved med at vinde i poker!

Uanset hvad, så er det med sorte rander under øjnene og en meget dårlig smag i munden, at jeg i denne uge leverer en klumme.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan glæden ved sejr er større, såfremt smerten ved et eventuelt tab kan mærkes HELT ind til benet. Det er så sandt, som det er sagt, men i skrivende stund ville jeg ønske, at jeg for bare EN gangs skyld havde valgt at spille for den lille gevinst frem for den store.

European Poker Tour har været et smut forbi København, og pokerspillende folk og fæ fra hele verden er strømmet til for at få en bid af kagen – og kagen, den er stor. Ud over selve turneringen bliver der nemlig spillet friskt til i de dyre spil på kasinoet.

Men de virkelig store penge finder man, når der en sjælden gang imellem går en rigmand i fælden, og han ikke har andre ønsker end at spille ultrahøjt oppe på et privat hotelværelse, langt væk fra offentlighedens skue.

Mareridtet begyndte
Dette var tilfældet i sidste uge, da en rig ældre tysker skulle prøve lykken, og spillet VAR virkelig højt. Der skulle spilles heads-up med en indsats på 200.000 euro.

Vi var et par stykker, som gik sammen om at lænse ham og håbede på, at vi måske kunne vinde den helt store jackpot, hvis han fortsatte med at spille efter første nederlag.

Fem dage senere vågnede jeg op badet i sved og savl. Jeg forsøgte at rekonstruere de seneste dages hændelser, men når man er oppe 48 timer i træk for derefter at sove to timer og så starte forfra i 48 timer, så tager hukommelsen alvorligt skade.

Jeg kunne tydeligt mærke tyskerens cigarrøg i min hud, og da jeg forgæves famlede efter mit ur på sengebordet begyndte brikkerne så småt at falde på plads – mareridtet tog form.

Ikke nok med at jeg havde ødelagt min krop og helse ved at være oppe i to gange 48 timer uden at spise og drikke. Jeg havde ligeledes solgt mine lunger til djævlen ved at sidde i den centimeter tykke røg fra hans forbandede cigar.

For at gøre det hele væsentligt værre, så nægtede manden at tage imod de helt reelle kasino-jetoner, jeg ville give ham, da vi efter, hvad der må betegnes som den største nedtur nogen sinde, på mirakuløs vis havde tabt til aben. Han krævede at blive betalt i kontanter.

Kunne ikke afregne
Efter en længere diskussion måtte jeg aflevere mit ur i pant, mens jeg gik ud for at grave flere penge op. Problemet var bare, at da jeg kom ud på kasinoet, viste det sig, at de ikke lå inde med tilstrækkelig mange kontanter til at veksle jetonerne (alternativt ville de bare irritere mig).

Banken kan heller ikke hjælpe med sådanne problemer, da man i princippet skal bestille alt over 10.000 kroner flere dage i forvejen.

Nu stod jeg i den helt igennem idiotiske situation, at jeg havde pengene, men ikke kunne afregne.

Hvad gør man så? Jo, mit ur befinder sig lige nu på rigmandens håndled, hvorfra jeg kan købe det tilbage, når jeg har skaffet kontanter. Han lovede at komme til turneringen i Polen om en uges tid, og så må vi se, om det lykkes mig at vinde eller købe mit et-og-alt tilbage.