Indlæser...

Ung fynbo fører an i San Remo

Jonas 'Tulkaz' Klausen ligger fjerdebedst i den første italienske EPT-turnering

12:37, 04. apr 2008 | Jonas Hüttel

Annonce

Efter dag to

Annonce

I forbindelse European Poker Tour-turneringen i februar i København nævnte Ekstra Bladet fynboen Jonas Klausen som en af de mere ukendte spillere, der snart ville lave et stort turneringsresultat.

Det blev ikke til noget på Casino Copenhagen, men noget kunne tyde på, at det allerede sker i sæsonens næstsidste EPT-turnering. Med 31 spillere tilbage ligger han nemlig nummer fire i chips i kampen om førstepræmien på 6,5 millioner kroner.

Live har Jonas Klausen blandt andet en mindre sejr i Østrig samt en tredjeplads til det seneste DM på cv'et, men det er online han virkelig har skabt sig et navn. Som 'Tulkaz' på PokerStars har han vist sig som en af sitets bedste turneringsspillere, og man kan også fra tid til anden se ham spille deres highstakes-turnering med et buy in $5200 - rent faktisk vandt han den i slutningen af februar.

Yderligere to danskere har chancen for et finalebord. Den tidligere DM-vinder Stefan Raffay og Mads Wissing har stadig chips foran sig.

Fra klokken 15 kan man her på ekstrabladet.dk følge tv-bordet live på gratis streamet tv.

Udvalgte chipcounts

1. Jason Mercier (USA) 684.000

2. Eric Koskas (Frankrig) 596.000

3. Dario Minieri (Italien) 595.000

4. Jonas 'Tulkaz' Klausen (Danmark) 589.000

5. William Thorsson (Sverige) 320.000

22. Stefan Raffay (Danmark) 124.000

24. Mads Wissing (Danmark) 120.000

Annonce: Spil poker