Poker

Episk duel mellem pokerens heldigste

Steve O'Dwyer vandt sin anden highroller-titel inden for to uger ved at besejre vidunderbarnet Fedor Holz

  • Steve O'Dwyer med sin magiske mango liggende foran sig tænker sig godt om på vej mod sejren i Macau. Foto: Neil Stoddart
Steve O'Dwyer med sin magiske mango liggende foran sig tænker sig godt om på vej mod sejren i Macau. Foto: Neil Stoddart

To spillere har om nogen domineret de ekstreme highroller-turneringer i senere år: Amerikansk-irske Steve O'Dwyer og tyske Fedor Holz.

Men indtil Pokerstars Championship i Macau havde de aldrig siddet heads-up i en af de helt store turneringer.

Det skete til superhighrolleren i den kinesiske kasino, hvor turneringen trods sit potente indskud på 400.000 Hongkong-dollar (ca. 360.000 danske kroner) havde tiltrukket 88 deltagere.

Begge har renset disse ekstreme highrollere i perverst omfang i de senere år.

Steve O'Dwyer vandt senest en af highroller-turnering midt i marts til Pokerstars Championship i Panama og er noteret for knap 18 millioner dollar i livecashes.

Fedor Holz kalder sig selv pensioneret pro og nu kun hyggespiller og er noteret for små 22 millioner dollar i cashes. Tyskeren er blot 23 år gammel ...

- Vi havde de færreste chips med otte spillere igen. Mit bud er, at vi blot er de heldige gutter, sagde Steve O'Dwyer efter det episke møde.

Amerikaneren vandt opgøret med lidt hjælp fra en magisk mango, som han rullede foran sig hele turneringen. Han har nu planer om at indtage den efter grundig vask.

 

Heads-up indgik pokerens heldigste en deal, så O'Dwyer fik HK$8.460.830 for sejren, mens Fedor Holz' andenplads var HK$6.749.170 værd.

Det svarer til hhv. 7,6 millioner kroner og godt seks millioner kroner.

Se flere detaljer i Pokerstarsblog.

De nye pokerfestivaler, som har afløst blandt andet European Poker Tour, havde også tiltrukket et par danskere til byen.

Til HK$8800 PokerStars National Championship var Morten 'VM' Mortensen tæt på finalebordet, men måtte nøjes med en 18. plads af de 627 spillere. Den placering udløste ca. 40.000 danske kroner. 

Se også: Vanvittig Vegas-turnering er total-udsolgt

Se også: Pokerfesten fortsætter: Ny milliontriumf til wunderkind

Se også: Uvirkelig pokerstime fortsætter: Runder 100 millioner

Se også: Efter utroligt poker-VM: Gør det ikke igen

Se også: 'Bæstet' når ufattelig highroller-bedrift

Se også: Storsviner til pokerlegende: Charlatan og kræftsvulst

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i Poker