Gus: Langtfra tilfreds

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Nu er kun hovedturneringen af dette års World Series of Poker tilbage, hvor jeg spiller på den sidste af de fire indledende dage.

Det er mit indtryk, at alle spillere efterhånden har vænnet sig til tanken om den cliffhanger, som udsættelsen af finalebordet til november måned i verdens største pokerturnering repræsenterer.

Lad os håbe, at det bliver en kæmpe succes rent kommercielt. På den måde lægges der ekstra pres på arrangørerne Harrah’s for at dele ud af de solide indtægter fra deres lukrative tv-deals og sponsoraftaler til dem, det drejer sig om, WSOP’s egentlige hovedaktører - spillerne.

Det er klart for enhver, at jeg gerne vil være blandt de sidste ni på finalebordet i årets turnering. Men når jeg ser tilbage på sidste års performance, kommer jeg i tanke om lige præcis, hvor svært det er at brage sig vej igennem et tungt felt af supertørre gammelpotter, hyperaggressive internetopkomlinge og alle lige midt imellem.

Sidste år spillede jeg tre nærmest perfekte dage, hvorefter jeg så lavede et par horrible fejl hen mod slutningen- det kommer ikke til at ske i år!

Her er et par andre observationer fra dette års WSOP:

Interessen: Stik mod hvad mange selvudråbte eksperter havde forudset, så har interessen for dette års WSOP været højere end sidste år. I alle turneringerne har vi set flere deltagere, og Rio har gjort en god indsats for at tilpasse de fysiske rammer til det voksende poker-community, så vi undgik sidste års ’ventelistecirkus’.

Cash Games: Sammenlignet med sidste år har der næsten ikke været gang i de store cashgames. Rigtig, rigtig mange spillere er cash broke p.t., hvilket står i skærende kontrast til 2007’s hujende action, der kulminerede i de næsten psykotiske $1000/$2000 Pot Limit Omaha- og NL hold’em-spil - uden loft vel at mærke! Når vi endelig har fået et big game op at stå i år, har det primært været af den gamle mixed game-type, men det passer egentlig også mig bedre.

?Turneringer: De kendte pro’er (desværre mig selv undtaget) har gjort det fabelagtigt i år. Til lykke skal der lyde til Barry (Greenstein), Erick (Lindgren), Daniel (Negreanu), Scotty (Nguyen) og David (Benyamine), der nu kan smykke deres håndled med mere bling.

?Side bets: Jeg tror faktisk, at den heftige side bet action er en af årsagerne til, at alle er cash broke. Alle taler om Phil Iveys mange udstik på sig selv, men det er faktisk kun toppen af isbjerget sammenlignet med de mange last longer-væddemål, cross-bookings, golf bets osv. Det bliver interessant at se, hvem der kommer rig ud på den anden side. Lige nu er Phil Ivey for alvor i hullet, men hvis I spørger mig, er det for tidligt at afskrive ham.

Min eget WSOP: For at holde mig i live gennem halvanden måneds turneringsræs har jeg bevidst afstået fra at spille events med lavt buy-in. Men jeg er som altid også endt med at spille færre turneringer, end jeg på forhånd havde planlagt. Jeg startede som lyn og torden og missede mit første WSOP-finalebord med et mulehår. Ellers er der, som I ved, ikke meget at berette. Det er klart, at jeg ikke er tilfreds med mine resultater, men der er jo altid main event ...