Indlæser...

Gus: Bogen tager al min tid

GUS: Den danske pokerstjerne er ved at lægge sidste hånd på sin teoribog om sejren i januar i Aussie Millions

12:15, 31. aug 2007 | Gustav 'Gus' Hansen

Annonce

'Every hand revealed' bliver den engelske titel på Gus Hansens pokerbog om sejren i Aussie Millions. (Foto: AP)
'Every hand revealed' bliver den engelske titel på Gus Hansens pokerbog om sejren i Aussie Millions. (Foto: AP)

Annonce

Nada Espana...

Sikkert noget vrøvl rent sprogligt, men jeg tror, I forstår:

Jeg var nødsaget til at aflyse EPT’en i Barcelona. Nu er jeg jo blevet forfatter og fin på den med deadlines og alt det der. Til gengæld skrider det fremad, og jeg er rigtig godt tilfreds med slutproduktet af min bog, der kommer til at hedde ’Every Hand Revealed’ i den engelske udgave.

Selv om man har stress, kan man jo godt glæde sig på andres vegne. Jeg kan konstatere, at Theo er rigtig godt med dernede efter første dag.

Hvad angår min egen pokerindsats, så har den været minimal.

Efter at have været gået cold turkey i over to uger besluttede jeg mig for at tage en enkelt late night session forleden nat.

Det blev til lidt pot limit og heads-up HORSE mod David Benyamine.

Jeg syntes faktisk godt, jeg kunne mærke, at jeg i længere tid har koncentreret mig om andet end poker. Min fornemmelse og mine instinkter var lidt rustne, men jeg endte med at vinde ca. 50.000 dollar på en kort nattesession.

Kontroler potstørrelsen

I får lige en PLO-hånd, som illustrerer mit semi-rustne spil. Vi spiller 200/400 PLO på Full Tilt.

To mand limper, SB limper, og jeg checker min BB med 6679 en suit. 1600 i poten. Floppet kommer: 2 4 6 rainbow.

Top set, men i en firemands limpet pot kan der sagtens sidde en straight derude et sted.

SB stikker 1200 ud, og jeg giver fuld pot 5200 på nakken. De tidlige limpere smider.

I bakspejlet er jeg ikke sikker på min beslutning om at raise. At kunne kontrollere potstørrelsen er et vigtigt aspekt i ethvert pot-limit spil, specielt når du er drawing.

I denne situation kan jeg være oppe mod nødderne, og mit top set er pludselig blevet til en drawing hand.

Hvis jeg er oppe mod 53xx i SB, så kan han betale 5200 og re-raise 12000 mere.

Hvis jeg betaler, og bordet ikke parrer sig, kan han gå all-in på turnen for ca. 21,2k, hvor jeg ville stå over for en rigtig svær beslutning. Havde jeg i stedet bare betalt på floppet, så kan han maks. stikke 4000 ud på turn, og maksimalt 12k ud på river medmindre bordet parrer sig.

Anyway, han betaler bare mit nakkedrag, så mon ikke jeg p.t. er foran. Turn: 4.

Ikke skarp nok

Godt kort top fuldt hus. Nu håber jeg mest af alt, at min modstander sidder med 64xx, så jeg får mulighed for at vinde de resterende skillinger. Han siger pas, jeg stikker 10k ud, og han betaler.

River: As.

Havde meget svært ved at se, at esset skulle ændre noget. Han checker igen, og jeg sætter ham all-in for ca. 23k. Han betaler med det samme og viser 3448 ouch.

Da han betalte bettet på turnen, skal jeg ærligt indrømme, det var lidt pudsigt, at han slet ikke brugte nogen betænkningstid. Det var trods alt 10k med et par på bordet.

Men på den anden side – efter et par ugers pause var jeg ikke skarp nok til at spare de sidste 23k.

Annonce: Spil poker