Indlæser...

Mareridt i Melbourne

Gus Hansen levede slet ikke op til sidste års sejr i Aussie Millions

11:00, 18. jan 2008 | Gustav 'Gus' Hansen

Annonce

Gus Hansens tur downunder var knap så sjov i år som sidste år. (Foto: theplayr.com)
Gus Hansens tur downunder var knap så sjov i år som sidste år. (Foto: theplayr.com)

Annonce

Årets første liveturneringer blev ikke den oplevelse, jeg havde håbet på. Min deltagelse i såvel $100.000-sit and go-turneringen som Aussie Millions endte desværre brat.

$100.000 SNG'en

Jeg havde gravet dybt i lommen og ud over lommeulden fundet et bundt australske dollar, så jeg kunne købe mig på bord med blandt andre Erick Lindgren og Tony G.

I alt var der 25 deltagere i turneringen, hvilket genererede en førstepræmie på 1,25 millioner australske dollar.

Som altid hernede havde arrangørerne valgt at smøre præmiepengene tyndt ud, og det er altså en gåde for mig, hvorfor nummer fem i turneringen vinder sit buy-in tilbage.

Når man først har lagt $100.000 på bordet, spiller man altså ikke for at vinde sit buy-in igen! Jeg startede lidt for frisk, men mine gode spilbare hænder ramte ingenting på de første mange flop.

Det betød, at jeg efter cirka halvanden times spil allerede var nede på cirka halvdelen af min startstack, uden at jeg havde tabt andet end mindre potter til de fleste ved bordet.

Erick Lindgren, der på dette tidspunkt også var shortstacked, raiser, og jeg re-raiser i position med AK. Erick betaler, og floppet kommer K J 8. Efter et check, et udstik, et call, to checks, et bet, en all-in og et call, viser Erick JJ op, og jeg må skuffende forlade bordet som nummer 24!

Jeg er som sådan ikke utilfreds med, hvordan jeg fik spillet hånden.

Vi var begge short-stacked, og efter Erick betaler mit udstik på floppet, er der så mange penge i potten, at jeg ikke kan smide mit top par, top kicker længere.

Så gik der et par dage med en nærmest uendelig række af interview, pressemøder, radiogigs og autografskrivninger, indtil det var blevet tid til mit titelforsvar.

Main Event

Jeg valgte helt bevidst at skippe de første to levels uden ante.

Mit bord virkede ganske fornuftigt, og jeg kom udmærket fra start – indtil følgende hånd:

Blinds er 150/300.

En tør australier raiser i første position til 1200, en aggressiv spiller betaler to før knappen, og jeg sidder i BB med QQ.

Jeg følte mig overbevist om, at jeg havde midtermanden slået. Jeg satte ham til JJ, TT eller 99 og ville gerne have besked med det samme om, hvor stærk tørfisken var.

Jeg raiser til 3700, og efter lidt spil for galleriet går australieren all-in for ca. 15.000.

Hr. aggressiv sidder længe og kigger på sine kort, før han smider, og jeg tager ikke lang betænkningstid, før også mine kort ligger i mucken.

Så havde jeg 22k tilbage.

Min nemesis-hånd kommer, da storstakken ved bordet feberbluffer mig til at smide mine to konger. Der er ikke plads her, men jeg har gennemanalyseret hånden på theplayr.com.

Herefter var det overlevelsesspil, der desværre afsluttes ved, at jeg taber min 77 mod QJ. Suk, ikke mere Aussie Millions for mig.

Nu tager jeg et smut til England, et tur forbi Danmark og Monaco, over Atlanten til LA og Vegas for igen at vende tilbage til Danmark og københavner-EPT’en.

Vi ses!

Annonce: Spil poker