Gylden aften for dansk hobbyspiller

Vera Kelleher blev næststørste vinder til første dag af Unibets Golden Cash Game i London

Vera Kelleher blev aftenens næststørste vinder. (Foto: Unibet)
Vera Kelleher blev aftenens næststørste vinder. (Foto: Unibet)

Highstakes-spilleren og internetpoker-fænomenet Viktor 'Isildur1' Blom var det store trækplaster på første dag af Unibets Golden Cash Game i London, der spilles over tre dage som optakt til weekendens Unibet Open.

Svenskeren forlod den ni timer lange session med underskud, mens en af cashgamets hobbyspillere gjorde indhug i proernes bankroll.

Danske Vera Kelleher blev aftenens næststørste vinder med et overskud på £8480.

Hun er bosat i London og en solid hobbyspiller - blandt andet demonstreret med en plads i pengene under sommerens World Series of Main Event - men var alligevel lidt forbløffet over, hvor stærke modstandere hun skulle op mod det meste af aftenen.

Viktor Blom var trækplasteret til cashgamet. I baggrunden ses den britiske pro Neil Channing og danske Lars Bønding. (Foto: Unibet)
Viktor Blom var trækplasteret til cashgamet. I baggrunden ses den britiske pro Neil Channing og danske Lars Bønding. (Foto: Unibet)
 

- Alle var bare proer - undtagen mig. Ikke helt hvad jeg havde sagt ja til. Hvor var alle berømthederne og Unibet-ambassadørerne? Ellers havde jeg aldrig spillet £5/10.

- Jeg fik spillet nogle hænder virkelig godt. Og nogle temmelig dårligt, fordi jeg mangler rutine. Men jeg fik da kaldt Isildur (Viktor Blom) ned med es høj på et tidspunkt og var god. Det var rigtig sjovt at være med, men også lidt vanvittigt, fortæller Vera Kelleher.

Startopstillingen til Golden Cash Game i London. (Foto: Unibet)
Startopstillingen til Golden Cash Game i London. (Foto: Unibet)
 

Ganske vist sad der to fodboldspillere med fra start. George Boateng tog hurtigt afsked, mens Teddy Sheringham er temmelig erfaren ved pokerbordet og har blandt andet nået et EPT-finalebord.

Som tvist kunne spillerne vinde £1000 i guld sponsoreret af Unibet gennem forskellige såkaldte prop-bets. Eksempelvis ved at vinde en hånd ved showdown med 7-2.

Vera Kelleher vandt en enkelt guldbarre - og var ikke helt uheldig i processen.

- De skulle bare ikke skubbe mig rundt. Hvis jeg viste svaghed fra start, ville jeg ikke få en chance mod de drenge.

- Jamie Sykes åbner, jeg tre-better med 7-2, og han fire-better. Han er en skrap fyr og tester mig måske bare, så jeg går all-in for de £1000, jeg sidder med.

- Han snap-caller med AK, men allerede der er jeg glad for, at jeg gjorde det og fik vist, at jeg ikke sådan at skubbe rundt, fortæller Vera Kelleher.

Se førstedagen her - 7-2 begynder ca. 51 minutter inde:

Hun er så heldig at ramme en flush på river.

Kommentatorerne bifaldt også chanchen, hun tog:

- Hun risikerer £1000 for at vinde £3000. Jeg kan godt lide hendes spil. Det giver god mening under disse omstændigheder. Jamie kunne jo også have foldet.

Anden og tredje dag af Golden Cash Game kan følges på YouTube.

Følg andendagen her:

Følg tredjedagen her:

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen