Ingen deals, tak: Vinderen tager alle ti millioner

Hollandske Steven 'SvZff' van Zadelhoff vandt World Championship of Online Poker (WCOOP) Main Event og en af onlinepokerens største førstepræmier

Live er Steven 'SvZff' van Zadelhoffs største resultat en turneringssejr i Spanien til €100.000 tilbage i 2009. Foto: Pokerstars
Live er Steven 'SvZff' van Zadelhoffs største resultat en turneringssejr i Spanien til €100.000 tilbage i 2009. Foto: Pokerstars

Særligt i store onlineturneringer har spillerne på finalebordet vane for at lave deals for at udjævne de store spring i pengepræmierne.

Med 2183 deltagere i den $5200 dyre Main Event til World Championship of Online Poker (WCOOP) var der over $1,6 millioner til vinderen.

Da finalebordet nåede tre spillere, forhørte brasilianske Bernardo ‘Machadada RS’ Rocha sig: Skulle der kigges på en deal?

Hollandske Steven ‘SvZff’ van Zadelhoff svarede kort og kontant:

- Vi kan lave det vinderen tager det hele …

Så var snakken om en deal ligesom lukket, og spillet fortsatte.

Sejren og den oprindelige førstepræmie på ca. ti millioner danske kroner gik den håndfaste hollænder, som er professionel pokerspiller, men havde havde kvalificeret sig ind til turneringen via en $215-turnering.

- Jeg følte mig ret stærk. Jeg har arbejdet hårdt for at nå så langt, og jeg er ufattelig stolt og glad for, at jeg kunne lukke den. Nu er det tilbage til det almindelige grind, men livet er endnu mere fantastisk, end det allerede var, siger van Zadelhoff.

Præmien er en af de største udbetalt i Pokerstars’ historie.

Samtidig på Partygaming platform fortsatte den svenske kultfigur Viktor ‘Isildur1’ Blom sin gode stime.

Ben Tollerene vandt ganske vist deres $25.500 Powerfest Super High Roller til knap $850.000, men svenskeren blev toer til $530.000.

Så er der lidt at skyde på cashgame-bordene for svenskeren, som er kendt for sine notorisk store swings.

Se også: Når man er varm som Jesus

Se også: Ung pokerlegende rykker ind i finansverdenen

Se også: Tripler milliongevinst med saftigt væddemål

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen