Poker

Kasinoet måtte lukke: Maratondyst overhalet af spillelov

Danske Spil MPT 2017 bliver forlænget med en spilledag, da finalebordet trak ud

  • Mads Smith Hansen vinder pokal og vinderhånden frem på Casino Munkebjerg. Foto: Danske Spil
Mads Smith Hansen vinder pokal og vinderhånden frem på Casino Munkebjerg. Foto: Danske Spil

Årets største pokerturnering skulle have været afgjort på tredjedagen, men den turneringsansvarlige var nødt til at forlænge Danske Spil MPT 2017 med en dag.

Simpelthen fordi finalebordet trak ud.

Dansk spillelov dikterer, at kasinoerne skal lukke klokken 04.00 om morgenen, og på dette tidspunkt på Munkebjerg var Mads Smith Hansen og Jonas Kobbernagel Hansen stadig i gang med en maratondyst om førstepræmien på 346.000 kroner.

Så de måtte vente med at spille færdigt til tirsdag - denne gang uden livestream.

Den dygtige turneringsspiller Mads Smith Hansen havde det bedste udgangspunkt med 5.325.000 chips, mens Jonas Kobbernagel Hansen sad med 3.175.000 chips foran sig.

Med de høje blinds svarede de stacks til henholdsvis 27 og 16 big blinds, og der gik ikke mere end et kvarter tirsdag eftermiddag, før en vinder var vundet.

Jonas Kobbernagel Hansen kom dårligst fra start og gik til slut all-in med A2 og blev kaldt af A7. Begge spillere lavede en straight med 86534 på bordet.

Mads Smith Hansens var bare en tand bedre, så han løb med titlen og de 346.000 kroner i første præmie.

Ronni Borg var chipleader før finalebordet, men havde ikke nogen god dag mandag, hvor han langsomt dryssede sit forspring.

Længe så det ud til, at finalens alderspræsident Peter Borring skulle løbe med sejren.

Kombinationen af bundsolid poker og nogle store hænder gjorde ham længe til chipleader. Peter Borring måtte dig nøjes med en tredjeplads til 156.000 kroner.

5000 kroners Danske Spil MPT 2017

1. Mads Smith Hansen 346.000 kroner

2. Jonas Kobbernagel Hansen 243.000 kroner

3. Peter Borring 156.000 kroner

4. Lasse Syndergaard 116.000 kroner

5. Frank Gersby 87.000 kroner

6. Ronni Borg 69.500 kroner

7. Brian Jul Jensen 57.500 kroner

8. Vladimir Saraliev 46.200 kroner

9. Jacob Oppenheim 34.500 kroner

Se også: Hobbyspiller triumferede til online-DM

Se også: Scorede 190.000 i tjekkisk finale

Se også: Pokerchefer kolliderede i klassisk ræs

Se også: Spørg Theo: Er han helt væk?

Se også: På tide: Dansk triple-triumf på hjemmebane

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Seneste i EKSTRA