Milliongevinst til Gus i tjekkisk kendisdyst

Efter to dage ved bordet til Celebrity Cash Kings er den danske pokerstjerne oppe med 1,3 million kroner

Riveren var blank i denne store hånd mellem Gus Hansen og Leon Tsoukernik.
Riveren var blank i denne store hånd mellem Gus Hansen og Leon Tsoukernik.

Danmarks største pokernavn Gus Hansen bør holde sig til Facebook og andet tidsfordriv, når han åbner computeren og slet ikke overveje at åbne en onlinepokerklient.

Det har været et dyrt bekendtskab for den danske pokerstjerne, som dog fortsat er en yderst habil livespiller.

Senest bevist til Celebrity Cash Kings i tjekkiske by Rozvadov.

Efter to af de tre dage af det online-streamede cashgame er danskeren foran med ca. 1,3 millioner kroner efter gevinst på €137.700 på førstedagen og €36.600 på andendagen.

Den store donor har været rigmanden 'Krokodil', som ikke er så skrap udi Pot-limit Omaha. Foreløbigt har det kostet ham €280.000 at skulle holde styr på fire kort, men kun benytte to af dem (og præcist to) til at danne sin femkortshånd.

På andendagen kom Gus Hansens overskud i hus efter en stor afgørende sidste hånd mod kasino-kongen Leon Tsoukernik.

Her kom danskeren rigtigt godt ind på turn med den bedste straight mod Leon Tsoukerniks esser og farvetræk.

Action fra første dag kan genses her.

Og spillet fra andendagen her.

Tredjedagen forløb lidt mere stille og roligt, for her var der NL hold'em på programmet. Her var Gus Hansen dog sessionens største taber med et minus på €32.800.

Han kan dog forlade Tjekkiet med en ekstra million danske på bogen.

Se også: Gus klar til berømt tjekkisk highrollerdyst

Se også: Boris Becker scorer millionpulje fra kasinokonge

Se også: Poker-VM rykker til Tjekkiet

Se også: Kasinokonge triumferer i ekstrem highroller

Se også: Theo i kløerne på tjekkisk kasino-konge

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen