Negreanu misser million-bet

Nyskabelsen Poker Masters blev en fuser for Daniel Negreanu, der indledte serien med et stort væddemål

Foto: Neil Stoddart
Foto: Neil Stoddart

Den canadiske pokerstjerne Daniel Negreanu var vanen tro fuld af selvtillid før nyskabelsen Poker Masters, som er en serie af fem highroller-turneringer på Aria-kasinoet i Las Vegas.

Som symbol på samlet sejr får vinderen en lilla jakke, og canadieren udfordrede de andre deltagere på forhånd.

Han tilbød $50.000-bets lige over på sig selv som vinder af den lilla jakke mod andre deltagere. De skulle så selv vinde serien, før væddemålet blev udbetalt.

20 tog imod tilbuddet, så en samlet sejr ville udløse en million dollar til Daniel Negreanu udover præmiepengene.

Serien er dog ikke gået helt efter planen, da han har kun har præsteret et enkel cash til $102.000.

I stedet ser det ud til, at han skal udbetale $50.000 til Steffen Sontheimer.

Den tyske pro var en af de spillere, som tog imod udfordringen.

Han fører Poker Masters efter de fire $50.000-turneringer; han har vundet en og cashet tre gange til $1.221.000.

Endnu et stort cash er på vej, da han ligger firer i chips med seks spillere tilbage af den afsluttende $100.000-turnering.

Se også: Ruslands skrappeste scorer sin største titel

Se også: Glemt pokerstjerne tilbage med million-pulje

Se også: Negreanu slået på målstregen

Se også: Fem grunde til at du taber i poker

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen