Poker

Pokerens største hattrick

Back-to-back er svært i moderne - tre sejre næsten umuligt ...

  • Gus Hansen var en temmelig skuffet mand, da han skulle tale med Mike Sexton efter WPT-finalen i 2008. For ham havde han lige tabt otte millioner og var gået glip af sin fjerde WPT-triumf ... (Foto: World Poker Tour)
Gus Hansen var en temmelig skuffet mand, da han skulle tale med Mike Sexton efter WPT-finalen i 2008. For ham havde han lige tabt otte millioner og var gået glip af sin fjerde WPT-triumf ... (Foto: World Poker Tour)

I anledning af et par tredobbelte Main Event-sejre på mindre amerikanske pokertours bragte Pokerstrategy.com en liste over pokerens største hattrick.

De glemte dog at kigge mod Skandinavien, så her er et mere nuanceret (og rød-hvidt) bud på den liste ...

Tre sejre i World Series of Poker Main Event
Legendariske Johnny Moss var den første som opnåede dette - første titel var dog via afsteming blandt spillerne. Til gengæld vandt lige så legendariske Stu Ungar tre åbne udgaver af verdens største pokerturnering før sin for tidlige død.

Ganske vist var der ikke så mange med som i dag: 1980 (72 deltagere), 1981 (74 deltagere) og 1977 (311 deltagere).

Ikke desto mindre en rekord som næppe bliver slået.

Stu Ungar. Foto: AP Stu Ungar. Foto: AP  

Tre WSOP-bracelets på et år
En række spillere har opnået dette: Phil Ivey (2002), Phil Hellmuth (1993), Ted Forrest (1993), Jeff Lisandro (2009), George Danzer (2014) og Walter 'Puggy' Pearson (1973).

Særligt de to sidste er værd at nævne, for det skete, efter pokerbølgen fik felterne til at eksplodere. Lisandro vandt tre stud-events i 2009, mens Danzer tog sig af to Seven Card Stud-turneringer og en 8-game event i 2014.

George Danzer. Foto: WSOP George Danzer. Foto: WSOP  

Triple Crown - live
Fem spillere har vundet både et WSOP-armbånd, en World Poker Tour-turnering og en European Poker Tour-turnering: Gavin Griffin, Roland De Wolfe, Jake Cody, Bertrand 'ElkY' Grospellier og Davidi Kitai.

Jake Cody skiller sig ud ved at gøre det på 14 måneder fra 2010-11 - i øvrigt ved at besejre Gus Hansen i semifinalen på vej mod sejren i WSOP's $25.000 heads-up-turnering.

Jake Cody. Foto: WSOP Jake Cody. Foto: WSOP  

Triple Crown - online
Mange spillere har vundet en triple crown online. Det vil sige tre sejre i tre turneringer med felter på over 100 spillere og en præmiepulje på mindst $10.000 inden for en uge.

Kongen af onlineturneringer Chris 'moorman1' Moorman har gjort det foreløbigt 25 gange ...

Chris Moorman. Foto: World Poker Tour Chris Moorman. Foto: World Poker Tour  

Tre World Poker Tour-titler
Fire spillere har vundet tre åbne turneringer på World Poker Tour: Gus Hansen, Carlos Mortensen, Anthony Zinno og Chino Reem.

De to sidste mod store felter, mens der blandt Carlos Mortensens sejre gemmer sig sæsonfinalen i sæson fem, som udløste knap fire millioner dollar og den største gevinst i WPT's historie.

Gus Hansen gjorde det i løbet af de første to af hidtil 15 sæsoner!

Som fodnote var danskerens største WPT-gevinst imidlertid, da han via et badbeat missede sin fjerde titel i 2008 - David Chiu vandt sæsonfinalen det år.

Gus Hansen. Foto: World Poker Tour Gus Hansen. Foto: World Poker Tour  

Tre danske EPT-triumfer på stribe
Mickey Petersen, Frederik Brink og Jannick Wrang stod i 2012 for et bemærkelsesværdigt stykke pokerhistorier, da danske pokerspillere vandt tre European Poker Tour-turneringer i træk.

Bedriften ville være usandsynlig selv for britiske, amerikanske eller tyske spillere, som er de mest vindende i European Poker Tours historie. Når man tager højde for, hvor få danskere, som deltager i de store felter, var hattricket ufatteligt og bliver aldrig overgået.

Jannick Wrang fuldendte det danske EPT-hattrick. Foto: Neil Stoddart Jannick Wrang fuldendte det danske EPT-hattrick. Foto: Neil Stoddart  

Se også: Rheem matcher Gus-rekord

Se også: De mest uheldige danske pokerresultater

Se også: De ti største danske WPT-præstationer

Se også: Årtiets største poker-begivenheder

Se også: Gus blev snydt for otte millioner

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i Poker