Pokergigant trækker sig fra kontinent

Pokerstars forlader det australske marked 'midt i september'

Foto: Pokerstarsblog
Foto: Pokerstarsblog

Reguleringen af onlinespil har i årevis været en varm kartoffel for lande verden med vidt forskellige løsninger.

Nogle forbyder alt (eller prøver at gøre det) som USA, mens andre og især de europæiske lande går den regulerede vej, ligesom Danmark gjorde det i 2012 med en delvist liberaliseret spillelovgivning.

Australien har valgt strammer-varianten, hvilket betyder, at verdens største pokerselskab Pokerstars trækker sig fra markedet 'højst sandsynligt midt i september', skriver Cardplayer.

Dermed forsvinder anslået 130.000 aktive spillere fra den platform, som også Pokerstars' danske klient er en del af.

Onlinespil i Australien har været et såkaldt gråt marked siden 2001, men en ny lov lukker et hul i lovgivningen, så pokerselskaber ikke kan tilbyde poker uden licens.

Problemet for australske pokerspillere er imidlertid, at regeringen i modsætning til sportsbetting ikke giver mulighed til spillefirmaer for at opnå en onlinelicens til poker og blive reguleret.

Australien ligger i toppen, hvad angår spilforbrug i verden, og 80 procent af befolkningen gambler på den ene eller anden måde. Blandt andet sportsbetting, kasinoer og spilleautomater (herunder pokerautomater) er stadig fuldt lovlige.

Verdens næststørste pokernetværk 888.com trak sig fra Australien i begyndelsen af året.

Se også: Vinder 1,8 millioner på livestream

Se også: Theo: Farvel til Stars med et par vilde minder

Se også: Spilgigant opruster pokerserie

Se også: Farvel til EPT'en: De mest mindeværdige øjeblikke

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen