Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

WSOP er blevet tunet

Daniel Negreanu kan slet ikke vente med at komme i gang med World Series of Poker

16:08, 28. maj 2008 | Daniel Negreanu, Team PokerStars

Annonce

Daniel Negreanu er overbevist om, at årets World Series of Poker bliver det hidtil bedst organiserede. (Foto: PokerStars)
Daniel Negreanu er overbevist om, at årets World Series of Poker bliver det hidtil bedst organiserede. (Foto: PokerStars)

Annonce

Imorgen kl. 9 åbner dørene for offentligheden. I dag, efter jeg lavede mine radiointerviews, fik jeg mulighed for at se Amazon-rummet, hvor World Series of Poker bliver afholdt. Der er noget helt særligt ved at være i det rum, når det er tomt – stilheden før stormen.

Jeg kiggede rundt og forestillede mig, hvordan det var, når der var fyldt med mennesker, og der var bare noget helt specielt over det.

I vil alle sammen helt sikkert være vilde med det hårde arbejde, der er lagt i forberedelserne til WSOP. Det er helt vildt, og nogle gange tror jeg bare ikke, at folk forstår, hvor stort et arbejde det er at afholde WSOP. Jeg vil gerne dele et par højdepunkter fra min snusen rundt med jer:

WSOP-strukturer – PAC har arbejdet hårdt på året strukturer, og jeg giver dem min velsignelse. Limit-eventene er blevet speedet lidt op, så der bliver mere spil senere.

Buy-in-muligheder – der er masser af turneringer til alle. Både, hvis du har en kæmpe bankroll, som du skal bruge til de store events, og hvis du har en mindre bankroll og vil grinde de mindre events. Nye championship-events med $10.000 i buy-in kan blive rigtig fede.

Rum til satellitter – der vil være et seperat rum uden for Amazon-rummet (ikke i et telt, men i et af konferencerummene) kun til satellitter. Der vil også være et 'bur' til satellitspillere i det rum.

Ingen telte – der vil ikke blive spillet poker i telte i år. Alle borde er indendørs.

Aces Club Lounge og spillerum – for $2500 kan spillere få mulighed for at få adgang til både lounge og spillerum, fuldt udstyret med poolbord, golfsimulator, osv. har jeg fået at vide. Jeg så faktisk ikke spillerummet. Før folk begynder at råbe 'Flere penge til Harrah’s!', skal I forstå, at pengene går til velgørenhed. Faktisk kostede sidste års VIP-arrangementer Harrah’s penge. Desværre tror jeg, at alle VIP-pakkerne er udsolgt nu.

Sushi- og nudelbar – du gætter aldrig, hvor de har placeret den! Lad os bare sige, at det er tæt på pokerturneringsområdet, det er i bund og grund en bar, du kan sidde ned i, og jeg er sikker på, det bliver en stor succes.

Madområde – kan du huske teltet? Madområdet tager over her, og der er masser af plads. Desuden er det ikke et telt. Det er en meget mere stabil konstruktion med bedre luftcirkulation.

Registreringsrum – kan du huske de hektiske køer ind til Amazon-rummet? Nu er der lavet et helt separat rum til registreringer. Udnyttelsen af plads er helt sikkert den største ændring i årets WSOP. Alt er godt fordelt, hvilket skulle forhindre tidligere års kødannelser.

Farvekodede ure – kan du huske sidste år, når du prøvede at finde det turneringsur, der hørte til din turnering? I år er urene lavet med forskellige farver. Så hvis du er med i, lad os sige $1500 NL-turneringen, så er dit ur måske lilla, og hvis du er med i $2500 Omaha 8, så er det blåt. Derudover er der plasmaskærme over alt, så du aldrig vil være et sted, hvor du ikke kan se en skærm. Bordenes opbrudsrækkefølge vil også være at finde på urene!

Forhøjet medieområde – der vil være et forhøjet område til bloggerne og medierne, så de kan dække turneringen. Det vil gøre deres arbejde hurtigere, fordi de kan overskue hele rummet derfra. Så går de heller ikke i vejen, når de arbejder.

Kasse kun til livegames – der vil være et område til cashgames, og de spillere vil have deres helt eget kassebur kun til cashgames.

Fire highlimit cashborde – for at holde det lidt privat til highrollerne, vil der være fire borde med afspærringer, så folk ikke kan se dine kort, før du selv har kigget på dem!

Flere madmuligheder flere steder – jeg har allerede nævnt sushibaren lige ved siden af, men det ser også ud som om, der vil være flere madmuligheder til dem, der er interesserede. Jeg så en Pizza Hut, en Krispy Creme og en kaffebar lige uden for pokerrummet.

Folkens, det er fantastisk. Det er virkelig utroligt. Jeg er ikke typen, der roser ubegrundet, men i det her tilfælde er det begrundet. Så vidt jeg kan se, er alle baser dækket.

Med sådan en stor opgave, kan jeg forestille mig, at der vil mangle et eller andet, men så vidt jeg kan se, tegner WSOP i år til at blive det bedste WSOP nogensinde. Vent, til du ser, hvad jeg snakker om.

Hvis du ikke tror, det ser fedt ud, og det er en kæmpe forbedring fra sidste år og tidligere år ... så giver jeg dig en dollar. Og nu ikke noget med at lyve!

Held og lykke til alle til WSOP, jeg kan slet ikke vente med at spille!