Se forvandlingen: Pokerspiller vandt en million dollar på vægttab

Et kæmpe væddemål forvandlede pokerspilleren Walter Fischer fra overvægtig til totalt trimmet

Instagram-playboyen Dan Bilzerian investerede i vægt-væddemålet. Foto: All Over Press
Instagram-playboyen Dan Bilzerian investerede i vægt-væddemålet. Foto: All Over Press

Pokermiljøet er kendt for sine ekstreme væddemål; amerikanske Walter Fischer har tilføjet endnu et til samlingen ved i løbet af seks måneder at gå fra 111 kg til at få målt sin fedtprocent til under ti.

Præstationen udløser en million dollar, hvor Walter Fischer indkasserer halvdelen. Det skriver New York Post.

Først halvår af 2016 kunne den professionelle gambler ikke tabe ved pokerbordene og forvandlede samtidig 2000 dollar til 97.000 dollar.

Herfra tabte han i løbet af en måned hele sin 'bankroll' og endte med at skylde 100.000 dollar væk. Samtidig tog han over 20 kg på.

I december indledte han et vægt-væddemål, hvor han i løbet af et halvt år skulle reducere sin fedtprocent til under ti. Med rige venner - Instagram-fænoment Dan Bilzerian og den pokerglade rigmand Bill Perkins - som investorer tog han imod væddemål for en million dollar.

Med omlagt kost og intens træning begyndte vægten at falde, så fedtprocenten efter tre måneder var gået fra 33,5 til 13,5 procent.

Her placerede han endnu et 50.000 dollar væddemål, som han rent faktisk tabte, fordi forvandlingen stod i stampe. Ifølge trænerne fordi han kun spiste 1100 kalorier om dagen og derfor forbrændte sine nye opbyggede muskler.

Så de lagde kosten om.

- Ved at spise 3200-6000 kalorier pr. dag brugte han fedt effektivt og undlod at forbrænde muskler. Det var seks ekstreme måneder for ham, fortæller sports-medicineren  Phil Goglia

Sidst i juni lød fedtprocenten 8,8 ... hvilket blev fejret med fire pizza-slices!

Se også: Pokerens fedeste væddemål

Poker - 14. mar. 2017 - kl. 16:40 Storsviner pokerspillende playboy

Se også: Ups! Theo lokket til boksekamp mod Uffe Holm

Se også: Theo: Mit første skøre væddemål

Se også: Playboy hævder: Vandt tre millioner i en brandert

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen