Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Jeg klatter mit overskud væk

Skal jeg holde mig fra cashgames og kun spille turneringer, spørger Michel

08:30, 20. aug 2008 | Theo Jørgensen

Annonce

Sæt dig bedre ind i forskellene ved cash og tourney - eventuelt ved at læse en bog, snakke med venner osv., lyder rådet fra Theo Jørgensen.
Sæt dig bedre ind i forskellene ved cash og tourney - eventuelt ved at læse en bog, snakke med venner osv., lyder rådet fra Theo Jørgensen.

Annonce

Hej champs!

Jeg har spillet poker i cirka to år - dog flere lange pauser - men en del online tourneys, og det kører faktisk rigtigt godt på de lavere niveauer.

Har vundet en del, men jeg ender som oftest med at klatte det væk på cashgames, da jeg ved, at der kan være rigtigt mange penge at hente - og håber på, at jeg bliver bedre.

Det kører dog ikke, og jeg ender med at smutte tilbage til turneringer få lidt penge på kontoen - og BANG, så ryger der lige lidt mere på cash ....

Skal jeg helt holde mig fra dem ? Eller er der en indgangsvinkel, jeg skal tage?

Mvh,

Michel Clausen

Hej

Du siger det jo næsten selv.

Ja, du skal holde dig væk fra cash-spillet, indtil du har sat dig mere ind i det. Til de få der ikke ved det, så er der en gigant forskel på NL Texas hold'em-turneringer og akkurat samme spil som cash-spil.

Hovedårsagen er, at du i cashspillet aldrig nogensinde bliver presset af stigende blinds, og det ændrer jo hele spillet. Nu kan du sidde på din fede røv og bare vente på, at der kommer nogle tosser ovre fra turneringerne, som glemmer, at blinds ikke stiger, og derfor begynder at lave moves - mange af dem max 30 minutter, efter de har sat sig.

Simpelthen fordi de er vant til, at de skal ud og arbejde pga. de stigende blinds, eller fordi de bare ikke kan holde ud at smide længere. Normalt vil der jo heller ikke være den store udskiftning på bordet, så hvis du bliver ved med at give på renakken med 78, så finder de sgu nok ud af det.

Få lært at træde på bremsen

Nu er jeg ikke selv den store NL hold'em cashgame-spiller. Mest af alt fordi jeg syntes, det var/er så gudsjammerligt kedeligt. Men det er jo smag og behag. Dengang i starten af internetpokeren var der så heller ikke noget, der hed shorthanded-borde, så vidt jeg kan huske, og det gjorde det absolut heller ikke sværrere at vælge hold'em fra.

Det lyder til, at du umiddelbart har et problem med tålmodigheden udover, at du i forvejen spiller cashdelen for aggressivt, fordi du spiller spillet på samme måde, som du spiller turnering. Derfor syntes jeg enten, at du skal holde dig helt fra cash hold'em, eller endnu bedre:

Sæt dig bedre ind i forskellene ved cash og tourney - eventuelt ved at læse en bog, snakke med venner osv. Generelt bare sæt dig bedre ind i forskellene, for et eller andet gør du jo rigtigt, siden du lapper i dig i turneringen.

Tror bare du lige skal lære at træde på bremsen engang imellem.

Håber det giver mening.

Theo

Annonce