Persondata politik

Var det bare held?

Gjorde jeg det rigtige, og hvis nej, hvad ville det rigtige have være - på lang sigt?

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

Hej Theo

Var det rigtigt at calle hans all-in? Set fra en pro synsvinkel ...

Jeg har kigget på min håndhistorie fra PokerStars og ved ikke, om det blot var rent held, dumdristighed eller om det var det rigtige call. Godt nok vandt jeg potten ... meeen var det held?

Gjorde jeg det rigtige, og hvis nej, hvad ville det rigtige have være - på lang sigt?

($2/$4 USD) 1 vs 1

Plads 1: modstander ($426 i chips)

Plads 2: mig ($387,50 i chips)

modstander: poster small blind $2

mig: poster big blind $4

*** KORT ***

Givet til mig [Kd 6h]

modstander: raiser $4 til $8

mig: kalder $4

*** FLOP *** [Kh 4d 2h]

Mig: better $12

modstander: kalder $12

*** TURN *** [Kh 4d 2h] [Qh]

Mig: better $16

modstander: raiser $51 til $67

Mig: kalder $51

*** RIVER *** [Kh 4d 2h Qh] [Ks]

Mig: better $52

modstander: raiser $287 til $339 og er all-in

Mig: kalder $248,50 og er all-in

Ikke callet bet ($38,50) returneret til modstander

*** SHOWDOWN ***

modstander: viser [Jh 3s] (et par, konger)

Mig: viser [Kd 6h] (tre ens, konger)

Mig: vandt $774,50 fra potten

Søren

Hej Søren.

Jeg har ingen anelse om, hvad der er foregået oppe i dit hoved og kan næsten ikke tro, at du havde det, da vi når turnkortet.

Nu rammer den hjerter dame på turn, og du better $16 ud i en pot, der på daværende tidspunkt er 40$. Han raiser dig så $51 til $67 i alt. Her betaler du men hvad er dine tanker?

At du er størst, og dit toppar bare skal slowspilles?

Næppe. Uden at vide det gætter jeg på, at dine tanker er noget a la. 'Nu må vi denondenbrølme håbe, han er ude og bette et farvetræk, for ellers er jeg i problemer. Så hvis gutten better igen efter river, har jeg et svært call/fold.'

Det ville i hvert fald have været mine tanker. Umiddelbart ville jeg ikke selv sætte ham på en farve endnu, siden han ikke raisede dig på floppet, men jeg har før været forkert på den, så vi kan vel begge to ikke udelukke, at han har farve.

Læs også: Se også: Er jeg helt væk?

Min strategi ville i hvert fald her være bare at kalde ham ned, hvis han better igen på river, med mindre den slår endnu en hjerter, men så har du på den anden side selv ramt en seks høj farve, og så ville jeg nok alligevel ende med at kalde.

Summa summerum. Jeg ville ligegyldigt riverkortet ende med at check-kalde ham ned. For vi kan vel blive enige om, at top par med en seks som kicker ikke ligefrem står i ordbogen under 'The stone cold nuts'?

Her slår det klik for dig

Nu er river så det næstbedste kort for dig (vurderer at en sekser skal være bedre), og her er det så, den slår klik for dig ifølge min vurdering. For hvis han havde dig slået på turn, er der 95 procents chance for, at han stadig har dig slået med enten en farve, to par der nu er blevet til fuldt hus, eller et set der nu er blevet til fuldt hus, som jeg formoder du er enig med mig i, at han sagtens kan sidde med.

Så den eneste måde, det kan forsvares at stikke ud efter river, er, hvis det er, fordi du nu har tænkt dig at smide til at stort re-raise, men det var jo ligesom ikke en del af planen. Derudover har du så tænkt over, hvad han skulle betale med efter river kortet, når du nu stikker ud.

Betaler han med en dame på hånden, så han nu har to par konger og damer?

Måske, men så er det heller ikke mere oplagt.

Læs også: Se også: Hvordan malker jeg ham bedst?

Det er til gengæld meget mere oplagt, at han prøver på at bluffe hans missede farvetræk, og du derfor tjener på et bluff fra ham. I stedet for at du stikker ud i bolden på ham, og han så opgiver. Nu skete der så det, at han havde løgposen til at bluffe alligevel, men det sker med garanti ikke i længden.

Så den eneste graverende fejl, jeg syntes, du laver, er dit bet på river, men det ved jo sikkert også godt, siden jeg har fået det her brev.

Håber det gav mening.

Mvh

Theo

Spørg Theo om poker her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik