Persondata politik

Du bør spille langt lavere!

- Der er vanvittig at spille 1050-turneringer, når din rulle er 10k

  • For min skyld må du meget gerne lige droppe alt over 200-turneringer. Det faktum, at du spiller 1050-turneringer med 10.000 at skyde med, er det rene vanvid. (Foto: Neil Stoddart)
For min skyld må du meget gerne lige droppe alt over 200-turneringer. Det faktum, at du spiller 1050-turneringer med 10.000 at skyde med, er det rene vanvid. (Foto: Neil Stoddart)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 
?

Hej Theo

Først tak for en rigtig god blog.

Jeg har et spørgsmål angående bankroll management (BRM), når det angår tuneringer. Jeg spiller på stort set alle sider pånær PokerStars. Jeg spiller næsten kun turneringer. Og det har jeg stablet en rimelig god rulle op på. Men hvad er forsvarligt og tabe af sin rulle om dagen. når det gælder tours.

Jeg har en rulle, der hedder 10k, hvad vil være forsvarligt og tabe af den om dagen, og hvornår skal jeg stoppe? Spiller tours i størrelsen 50-1050. Højere siger jeg altid, at jeg skal vinde en plads til touren. Har ramt flere større finalebord igennem de sidste fire år, og rullen er kun vokset igennem tiden.

!

Hej!

Det første spørgsmål, du skal stille dig selv er, om det nu også er livsnødvendigt, at du ikke taber de 10.000, du har, eller du overlever i den forstand, at du så bare sætter nogle nye ind. Hvis det her er alt, hvad du nogensinde har tænkt dig at spille for, og det er absolut nødvendigt, at der i de 10k er nok til, at du kan slå variansen, hvis vi forudsætter, at du kan det, kommer det nok ikke som et chok, at jeg vil have dig til at spille betydeligt lavere end ellers.

F.eks. kommer det aldrig nogensinde på tale at spille en 1050-turnering, så længe din bankroll er 10.000. Det ville være det rene vanvid. To procent må du maksimalt tabe om dagen, hvilket lige nu ville sige 200. Den regel sørger også meget hurtigt for, at vi helt udelukker, at du brænder sammen over at have tabt for meget og derved tilter, for hvis du nu er vant til at spille 1050-turneringer har jeg svært ved at se dig tilte over 200.

Her er det så, at du måske støder ind i et problem, som mange, der lever af det, arbejder med på daglig basis. For jeg gætter på, at det ikke helt passer dig at stoppe efter 200 nogle dage, og hvis du som sagt overlever at tabe det hele en dag, syntes jeg egentligt, du skal blive ved med det, du gør nu.

Læs også:

Se også: Hvor meget må jeg spille for?

Problemet ved at tage den stringente linje er, at det er en chance for, at turneringer bliver for små, og du derved mister motivationen og så ikke spiller op til dit bedste. Så forudsat, at du ikke lever af det her og overlever, hvis katastrofen skulle indtræffe, og du taber alle 10.000, så tror jeg det bedste for dig ville være at fortsætte ned af den vej, du allerede har gået på et stykke tid nu.

Men for min skyld må du meget gerne lige droppe alt over 200-turneringer. Det faktum, at du spiller 1050-turneringer med 10.000 at skyde med, er det rene vanvid.

Du har ikke skrevet valuta i dit spørgsmål, men princippet er det samme, om du tænker i kroner eller dollar.

Mvh

Theo

Spørg Theo om poker her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik