Persondata politik

Skal jeg byde eller gå all-in?

Hvad du ville gøre her på floppet med fire mand bagved?

1 af 1
 
?

Hey Theo

Jeg sidder og spiller 20/50 kroners live cashgame og sidder med omkring 2600 foran mig. Jeg får tildelt AK off UTG (første til at agere) og gør det til 200 og får fire mere med, og blinds folder. Pot før flop 1070. Floppet kommer As - Js - 4c.

Hvad der er korrekt? Mine tanker går på:

1. At tage potten ned lige nu og her med et all-in.

2. Et all in for for at få farvetrækket med, hvis der eksempelvis skulle komme et A mere på turn, selv om jeg tror, han betaler alligevel.

3. Bette 800 ind i potten og efterlade mig med 1600 og en pot på minimum 2.600, hvis kun en kalder og dermed give andre mulighed for at ramme mig ned ...

Mit spørgsmål går på dine tanker, og hvad du ville gøre her på floppet med fire mand bagved?

Jeg smed i øvrigt stacken til midten og fik et kald. Ved ikke hvad han havde? Turn Ac, river Ks.

Amatøren

!

Yo.

Jeg var stensikkert ikke gået all-in og så måske alligevel.

For du får det jo på den måde til at se ud, som du har et farvetræk og ikke vil skubbes ud af potten. Hvis nu nogen er gået med på AT, er det satme ikke nemt at smide, efter man lige har ramt sit A, så det er nok en af dem, der er røget i fælden og kaldte dit all in.

Grunden til, at jeg havde spillet den anderledes, er, at den gode spiller, der har ramt farvetrækket, ikke ryger i fælden og ender med at smide sin hånd til dit all-in.

Derudover kan det jo også være, at du havde fået gutten, der sad med QJ i ruder og var i tvivl om du bluffer, til at kalde, hvis du nu havde stukket 700 kroner ud. Hvilket er grunden til, at jeg havde stukket noget i den stil ud. Der giver du også farvetrækket muligheden for at give dig stakkittet på nakken, akkurat ligesom AT stensikkert smider stakken til midten, hvis han alligevel havde tænkt sig at kalde dit all-in.

Læs også:



Se også: Hvad gør jeg med AK på floppet?



Se også: Kan jeg smide AQ her?

Ja, så giver du dem chancen for at ramme, men den får de jo alligevel, hvis de kalder dit all-in. Pointen er, at hvis vi nu siger ham gutten med QJ kalder og ikke rammer. Smider han så nu, når du går all-in på turn for dine sidste 1700, og der allerede ligger 2470 og råber til ham ude i potten?

Ikke ligefrem nemt når de ligger der og skriger 'Kom og red os. Vi vil over til dig i stedet for den onde mand'.

Hvis han alligevel kan finde ud af at smide der, har du givet ham en chance for at ramme og alligevel komme ud af dit jerngreb. Hvis han ikke smider der, har du fået suget en stakkels mand med i potten. Nu er det jo dig, der har en fornemmelse af, hvor løst dine modstandere den aften kaldte, men uden at kende dem havde jeg nok taget chancen med de 700.

Mvh

Theo

Spørg Theo om poker her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik