Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Bare kom derudaf

Hvordan spiller man seksbords-turneringer i forhold til ti-mandsturneringer?

09:30, 23. feb 2008 | Theo Jørgensen

Annonce

Theo Jørgensen foretrækker turneringer med seks mand på hvert bord, da man får flere flops at se, og dermed er mere poker end ved timandsborde.
Theo Jørgensen foretrækker turneringer med seks mand på hvert bord, da man får flere flops at se, og dermed er mere poker end ved timandsborde.

Annonce

Hej Gus & Theo

Jeg spiller normalt 5 $-10 $ full table-turneringer ... Nu har jeg så kvalificeret mig til en 1040 $-turnering shorthanded. Nu er mit store problem bare, at jeg stort set aldrig har spillet SH-turneringer. Har I nogle gode råd til, hvordan man spiller SH i forhold til FT-turneringer? Skal man løsne mere op og måske slække kravet til ens starthånd med 10-20 procent?

Mvh.

Martin Jensen

Hej Martin

Det er et meget aktuelt spørgsmål, da flere og flere af de store turneringer er begyndt at gå væk fra timandsborde og ned til ottemands efter førstedagen.

For eksempel gik man i Monte Carlo Millions 2005, hvor buy-in var 25.000 dollar ned fra timands til seksmands efter førstedagen, hvilket gør en kæmpe forskel på, hvordan der skal spilles. Akkurat ligesom du vil komme ud for.

Seksmands, dybe stacks og så bare derudad er efter min bedste overbevisning lige præcis, hvordan en turnering skal spilles, fordi der bliver så meget mere poker ud af det.

Min pointe er, at der i de turneringer, vi spiller nu, er alt for få personer, der ser et flop. Enten er man all-in preflop, eller også er der smidt, hvis man har fået på nakken.

Nu er der absolut ikke noget galt i mange gange at kalde på eksempelvis AJ og så tage den derfra, for de kan jo ikke blive ved med at få AK, AQ osv.

Flere flops

Mange gange er din hånd størst, når den rammer et A eller J på floppet, mens du andre gange er bagud. Så vi får nu langt flere flops at se.

Dit job er så at finde ud af, hvornår du er bagud, ved at analysere hele situationen.

Hvordan han sidder, opfører sig, hvor meget han byder, hvor tit han byder, hvad der ligger i potten osv.

Så en egentlig facitliste kan jeg ikke give dig, ud over at du for guds skyld ikke må sidde stille og tro, du spiller timands.

Du skal hen over stepperne, og om du kommer hen over dem ved at kalde mere og derved se flere flops, eller du er ude og give på renakken med hænder, du aldrig har gjort det med før, er op til dig og dit temperament.

Dog vil jeg sige, at hvis jeg skulle vælge for dig, vil jeg råde dig til at se så få flops som overhovedet muligt. Så begynd at give dem på nakken og renakken, med hænder du aldrig havde drømt om at gøre det på før.

Mvh.

Theo

Annonce