Ung pokerlegende rykker ind i finansverdenen

Highstakes-spilleren Jens 'Jeans89' Kyllönen pensionerer sig selv og studerer i stedet økonomi og finansiering

Finske Jens Kyllönen vandt sit første bracelet i en turnering for rigtige chefer: $25.000 Pot-limit Omaha.  Foto: WSOP
Finske Jens Kyllönen vandt sit første bracelet i en turnering for rigtige chefer: $25.000 Pot-limit Omaha. Foto: WSOP

Gennem de seneste ti år har Jens 'Jeans89' Kyllönen tilhørt den absolutte elite, når det gælder highstakes Pot-limit Omaha.

Men nu har den 27-årige finne besluttet sig for at pensionere sig selv fra poker og i stedet satse på en karriere i finansverdenen, fortæller han i et interview med den finske avis Iltalehti.

Selv om pokeren har sikret ham økonomisk resten af livet, har han valgt at vende tilbage til skolebænken.

- Jeg blev interesseret i den aktuelle finansiering, når du skulle lære at investere overskud, fortæller han til avisen.

Den langsigtede plan er at job i den finansielle sektor - helst som som selvstændig.

- Jeg vil være min egen chef. Formentlig med noget der er relateret til finansiel rådgivning.

Efter ti år hovedsageligt foran skærmen var det tid til at prøve noget nyt.

- En ting er, at jeg er mættet af poker. En anden er, at jeg ikke længere har behov for at gøre det på grund af penge. For det tredje har det globale pokermarked været faldende i lang tid, og interessen i sporten er faldet.

- Jeg husker stadig for ti år siden, da næsten alle spillede poker derhjemme, og drømmen var at blive pokerprofessionel. I dag møder jeg unge, der aldrig har hørt om, at man kan leve af at spille poker, siger Kyllönen.

Jens Kyllönen har primært begået sig på dyre takster online i cashgames, men har alligevel cashet for næsten tre millioner dollar i liveturneringer.

I 2009 vandt han den største udgave nogensinde af EPT København, og så sent som i sommer blev det til karrierens første World Series of Poker-armbånd, da han i Las Vegas vandt $25.000-PLO-turneringen og over en million dollar.

Finnen var også deltager i den første udgave af The Big One for One Drop, hvor indskuddet var en million dollar. Det sats gik han tomhændet fra.

Jens Kyllönen vandt i 2009 EPT København og 6,5 millioner kroner, men gjorde sig ellers mest i PLO-cashgames. Foto: Neil Stoddart
Jens Kyllönen vandt i 2009 EPT København og 6,5 millioner kroner, men gjorde sig ellers mest i PLO-cashgames. Foto: Neil Stoddart
 

Se også: Blom smed fire millioner på andendagen

Se også: Dumt at spille mod Gus

Se også: Ufattelig stime: 22-årig snupper 34 millioner

Se også: Sprøjtede gevinst på 200.000 væk - for anden gang

Se også: Finsk sejr i EPT i København

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen