Indlæser...

Sådan giver du erotisk massage

Våd wellness: Sensuel massage er på en gang afslappende og ophidsende. Både at give og at modtage

11:47, 19. maj 2008 | Tomas Roar

Din elskede ligger nøgen på maven og er klar til ordentlig omgang ...massage. (Foto: Colourbox.com)
Din elskede ligger nøgen på maven og er klar til ordentlig omgang ...massage. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Annonce

Annonce

Mobilen er slukket, og værelset er varmt. Duftlys gør stemningen intim og afslappet, og fejl og deller skjules i halvmørket. Din elskede ligger nøgen på maven og er klar til ordentlig omgang ...massage.

Men hvordan griber du det an derfra?

Den engelske journalist Nicole Bailey giver i sin bog ’Ægte erotisk massage’ en masse gode og praktiske råd til den uerfarne erotikmassør.

Hun mener, at man ved at give hinanden massage får øget lyst og leg, samtidig med at man skaber samhørighed. Nicole hævder, at alle kan give erotisk massage, det kræver ingen kurser eller komplicerede greb.

Hun anbefaler, at man prøver sig frem til, hvad der passer dig og din partner. Det skal være dejligt for begge parter.

Sådan gør du
Lav en behagelig stemning i rummet. Tænd stearinlys, måske duftlys eller røgelse. Sæt noget afslappende musik på, og sørg for, at værelset ikke er for koldt. Hav gerne håndklæder parat til at lægge over de kropsdele, der ikke bliver masseret. Tal ikke for meget, for det er meningen, at hovedet skal kobles lidt fra. Kroppen skal nyde. Brug rigelige mængder massageolie, som glider let og lækkert.

Rygmassage
Rygmassagen er et af de mest velegnede, når vi taler sensuel og afslappende massage. En vidunderlig måde at nærme sig de mere direkte erotiske aktiviteter.

Trine 1: Få din partner til at ligge på maven. Sæt dig overskrævs på vedkommende. Placér dine hænder på lænden på hver sin side af rygsøjlen. Læn dig forover, så din vægt hviler på dine hænder. Når trykket er tilpas hårdt, holder du det i 30 sekunder, og lader så hænderne glider hele vejen op ad ryggen.

Når du når nakken, lader du varsomt dine hænder glide udover skuldrene, og derefter tilbage igen. Gentag flere gange.

Trin 2: Knyt hænderne. Masser med knoerne på den øvre del af ryggen. Ikke på rygsøjlen. Fordel siden noget af trykket ud i tommeltotten.

Begynd forfra på trin 1. For hver gang du har afsluttet om omgang, gør du det blidere og blidere. Slut af med lette strygninger og neglekild.

Hovedmassage
Hovedmassage kan også være sensuelt, ifølge Nicole Bailey. Det er desuden er hurtig og effektiv måde at løse spændinger op, og samtidig en dejlig måde skabe en afslappet stemning.

Trin 1: Din partner skal med lukkede øjne sidde på en stol med lige ryglæn. Stil dig bag din partner. Læg hænderne på vedkommendes skuldre. Tag tre dybe indåndinger sammen. Kærtegn så let ansigtet med fingerspidserne, på panden, hagen og kindbenene.

Trin 2: Smør hænderne ind i fx kokosolie (nej, den dufter ikke af kokos). Og træk fingrene gennem din partners hår. Læg et let pres med fingerspidserne. Gør dette i et par minutter til din partner er helt afslappet.

Trin 3: Hold den ene håndflade mod din partners pande som større, og pres blidt med den anden fra nakken og opover hovedet, først med håndfladen, derefter fingrene og til sidst fingerspidserne. Gentag.

Trin 4: Placer fingerspidserne bredt på hovedbunden. Træk dem mod hinanden i en let nivende bevægelse. Og spred dem ud igen. Lidt ligesom hvis du vaskede hår. Gør det over hele hovedbunden.

Trin 5: Sæt fingerspidserne over din partners ører med et let pres, samtidig med de laver små cirkelbevægelser. Gør det samme ved tindingerne.

Trin 6: Grib fat hårtotter/hårrødder og saml fingrene, så du trækker i hårrødderne. Gentag over hele hårbunden fra panden ned til nakken. Afslut med at tromme med fingerspidserne over hele hårbunden.

Køb bogen 'Ægte erotisk massage' her

Læs om erotisk massage på Erotikbloggen her

Annonce