Indlæser...
Sex %26 Samliv

Al sexmagt til kvinderne

Parforhold kan reddes, hvis parterne er villige til at eksperimentere med rollefordelingen i sengen. Man lærer nyt om hinanden

11:53, 20. jun 2008 | Tomas Roar

Annonce

Når der går rutine i parforholdet, kan en af metoderne til at få gnisten tilbage være at bytte roller. (Foto: trevor Watson)
Når der går rutine i parforholdet, kan en af metoderne til at få gnisten tilbage være at bytte roller. (Foto: trevor Watson)

Annonce

Annonce

Der er intet galt i, at det er manden i forholdet, der først og fremmest styrer festen i sengen. Men alle vaner kan blive rutiner, og rutine og sex er et dårligt mix. Derfor kan en ombytning af roller sætte brand i sengen. Lad kvinden bestemme - bare en gang imellem

Prøv at bytte roller
Når der går rutine i parforholdet, kan en af metoderne til at få gnisten tilbage være at bytte roller. Der behøver ikke nødvendigvis at være dominans med i spillet, forklarer sexolog Vivi Hollænder:

- Det kan lige såvel være det at arrangere og planlægge dagens/aftenens forløb. Den ene part tilrettelægger, hvad der skal ske - og den anden tager imod og nyder. Det er med til at øge opmærksomheden på den andens behov og man lærer nye sider at kende, både hos sig selv og hos sin partner, siger sexolog Vivi Hollænder fra Bedresex.nu.

- Når et parforhold står i stampe, er det ofte fordi man glemmer at give hinanden opmærksomhed. Man tror, man kender hinanden til hudløshed og glemmer at udvikle sig sammen - også på det seksuelle område. Ved at skiftes til at overtage ansvaret for initiativ og forførelse, tvinges man til at åbne øjnene for hinanden på ny og gøre sig umage for at glæde hinanden.

- Mange kvinder klager over, at de mangler romantik og kærlig opmærksomhed i dagligdagen, men jeg tror, at det i høj grad også gælder for mænd. Desuden må man endelig ikke undervurdere forventningens glæde. Det at se frem til, hvad ens partner har planlagt for en erotisk aften, øger spændingen og er et fantastisk og effektivt forspil i sig selv, siger sexolog Hollænder

Byttede roller
Ekstrabladet.dk har talt med et par, der lærte nyt om hinanden, da de byttede roller:

- Vi var seriøst kørt fast i gamle roller og mønstre, når vi dyrkede sex. Men så læste jeg en amerikansk artikel på nettet, hvor det blev foreslået, at man for en tid skulle prøve at vende det hele på hovedet. At det var mig, som kvinde, og ikke min mand, der skulle lede an i sengen, når vi dyrkede sex - og det gjorde altså store underværker. For pludselig opdagede vi begge helt andre sider af hinanden seksuelt, fortæller 46-årige Hanne.

- Og min mand, der ellers er rimelig machomand, der ikke ynder at modtage ordre fra nogen, har faktisk ikke de store problemer med, at det pludselig er mig, der bestemmer. 'Bare det ikke er sådan hver gang', siger han. For det skulle jo ikke gerne gå hen og blive alt for meget vane med det nye heller, siger Hanne, der opfodrer andre par til at bryde de gamle mønstre og at vende om på rollerne i sengen.

Pussy Power i sexklubben
Al magt til kvinderne! Mændene har ikke det mindste at skulle have sagt! Det sker hver eneste torsdag aften i Vanløse i swingerklubben Adam og Eva, hvor Pussy Power har slået igennem med et ordentligt knald!

- Jeg har aldrig haft så meget oprydning som efter den første aften, hvor vi havde Pussy Power på programmet, fortæller Trine fra swingerklubben Adam og Eva på Skjulhøj Allé i Vanløse, hvor mændene ankommer ofte langvejsfra, for at blive kostet rundt med af kvinderne.

Udvidet version af enkeballet
- Det lyder da som et skønt koncept - et udvidet version af enkeballet! udbryder sexolog Vivi Hollænder.

- Kvinder er generelt ikke opdraget til at tage direkte initiativer og være seksuelt udfarende. Det opfatter vi almindeligvis som maskulin adfærd, og de fleste vil nok sige, at de foretrækker selv at blive kurtiseret og være den, der bliver inklineret for. Også selv om det i sidste ende er kvinden selv der vælger, hvem hun vil sige ja til, siger Vivi Hollænder, der ikke er i tvivl om, at mange kvinder har fantasier i den retning:

At kunne vælge og vrage blandt en masse virile mænd og kommandere dem til at betjene sig seksuelt på enhver tænkelig måde. Ligeledes drømmer mange mænd om at få lov til at stå til rådighed for en flok lystne kvinder.

Annonce