Indlæser...

Forny dit forhold i ferien

Ferietid er også kærlighedstid, men mange løber ind i skuffelser, fordi kravene og forventningerne bliver for høje. Kommunikation er nøgleordet

23:11, 10. jul 2008 | Tomas Roar

Annonce

Gør plads til kærligheden i ferien. den skal også plejes. (Foto: Colourbox.com)
Gør plads til kærligheden i ferien. den skal også plejes. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Annonce

Endelig ferie. Og så skal alle de store projekter, du har sat på stand by hele året, sættes i gang. Huset trænger til maling, haven skal have en seriøs tur, og ungerne vil både i Legoland og Tivoli og på stranden.

Men måske du skulle bruge tid på et ferietjeck af dit forhold. For også det kan have brug for en ordentlig renovering og lidt pleje.

- Alt efter hvilken skik forholdet er i, kan man bruge en passende del af sommeren til at se forholdet efter i sømmene, forklarer familierådgiver Sverker Wadstein (undskyld, men det hedder han) til Aftonbladet.se.

For mange krav
Samtidig advarer han mod at presse for mange ting ind i ferien. Rejser, familiebesøg og børnepleje og hus- og havearbejde. Det skaber urimelige forventninger:

- Der bliver ingen hvile, men derimod præstation. Sæt forventningerne ned, og tro ikke, at alt kan presses ind i de få uger, siger han og råder til at prioritere mellem de forskellige projekter.

Det skal derpå kommunikeres til partnerens, som man selvfølgelig også skal være lydhør overfor. For at forholdet kan blive bedre, skal man arbejde aktivt for det:

- Når man renoverer et hus, tænker man ikke, at det ordner sig nok, man køber maling og mørtel. På samme måde skal man tænke på sit forhold, siger Sverker Wadstein.

Kommunikation
Kommunikation er nøgleordet: Man skal tale med sin partner om, hvad man tidligere har gjort, som har ført en sammen. At glide fra hinanden, er ikke noget, der bare sker, det er noget, man gør.

- På samme måde kan man glide sammen ved at tale sammen og være sammen. Ingenting sker af sig selv, siger Sverker, der mener, at man burde leve, så der slet ikke var brug for ferie.

Alt for mange ting bliver sat på stand by i løbet at året og skal løses i ferien, og så skinner solen pludselig ikke på solferien - og så har vi balladen.

- En af feriefællerne er at gå op i de ydre detaljer, fx at det regner på ferien. Og så fokuserer man på det negative. Men det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man tager det, som er vigtigt.

Det handler om nærvær - at være tilstede her og nu.

Annonce