Sexchikane i pornobranchen

5

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Din assistent kommer med ti forskellige fotos, som skal bruges til coveret på den næste film, I udgiver. Billederne er møgslibrige med masser af kønsdele i aktion.

- Øj, du ville sig godt ud, hvis du gjorde som pigen på billede syv, siger du til din assistent. Og bum, næste dag har du en sexchikane sag på halsen.

Havde du derimod bare sagt: ’Der der billede, hvor pigen ser fræk ud med en kæmpe pik i sin røv, det skal vi bruge til bagsiden af coveret,’ vil intet ske, for her krydser du ikke den fine linie mellem arbejde og privatliv.

Personalepolitik
Det amerikanske fagblad for pornoindustrien, ANV, skriver om sexchikane i pornobranchen i det seneste nummer.

De opfordrer alle, selv helt små firmaer på fire-fem personer, til at forholde sig til HR (human resource, moderne dansk for personalepleje) og arbejdstagerrettigheder sådan generelt og mere specifikt i forhold til sexchikane.

Brandon Roberts, HR-manager (personalechef) for AVN Media Group, siger:

- Bare fordi vi arbejder med sex, betyder det, ikke at vi kan tillade os at være mere afslappede overfor begrebet sexchikane.

Han opfordrer alle ledere og ejere til at kende reglerne på arbejdsmarkedet og gøre sine ansatte klart, hvad firmaets politik og kultur er på området, ikke mindst i forhold til nye ansættelser.

Christian Mann, leder hos pornoproducenten Evil Angel, kommer med dette eksempel fra virkeligheden:

- En kvinde søgte en stilling, hvor hun skulle være med til at klippe de meget hårde pornofilm. Der er alt fra brutal anal til shemales. Hun skulle sidde sammen med fem andre mænd, der havde en særdeles grovkornet måde at tale på. Tonen blandt pornoklippere er rå, sarkastisk, direkte. Jeg anså pigen for at være for tyndhudet til den stilling, så hun fik ikke jobbet. Meget kan undgås allerede ved jobsamtalen.

Ikke overskud til lummerhed
Det kan chefredaktøren for rapports mandeblade, Jan Nielsen, skrive under på:

- Selvfølgelig tænker man over tonen på arbejdspladsen - ikke mindst fordi alle har forestillinger om, hvor bøvet den må være. Men der er så meget sex i de ting, vi arbejder med, at der dårligt er overskud til at være lummer i tonen, siger den 59-årige redaktør, der har været på rapport siden 1989.

Jan Nielsen mener, at firmakulturerne i Danmark og USA er forskellige:

- I Danmark tager de fleste et job, fordi de ønsker at arbejde med det pågældende område, og ikke udelukkende for at tjene penge. Desuden er der en højere grad af 'kammeratskab' på danske arbejdspladser - også mellem chef og medarbejder - med deraf følgende bedre forståelse og uanstrengt omgangstone. De er meget mere på samme hold, end de er henne i staterne. Og så er der selvfølgelig det med de traditionelt meget større erstatninger i USA, som gør, at advokaterne kan hidse folk op til unødig trætte...

- Nu søger folk jo næppe et job på rapport, hvis de ved med sig selv, at de nemt bliver stødt på manchetterne. Det særeste, jeg har været ude for, var da en ung dame var på tale til at være brevkassebestyrer på kontaktbrevkassen. Midt i anden jobsamtale spurgte hun, om det overhovedet var lovligt, at hun sad med det stof - og tilhørende billeder - når hun ikke var ældre. Hun fik så IKKE jobbet...

Passe på, hvad man siger
Den danske pornoproducent H. Roland J. er meget bevidst om, hvordan han kommunikerer med sine modeller:

- Man skal passe meget på med, hvad man siger og gør overfor modellerne, når man er professionel producer. Hvis man træder over uskrevne og ofte meget usynlige linier, kan man risikere, at modellen opfatter det som et forsøg på at få sex. Når man arbejder i en så intim branche som pornobranchen, så er det vigtigt, at man stoler på hinanden og modellerne ved, at produceren ikke har skjulte motiver.