Indlæser...

Sure børn bliver skilt som voksne

Hvis du surmuler på dine billeder fra din ungdom, bliver du sikkert skilt som voksen

13:15, 15. apr 2009 | tr

Sur eller glad på fotos? Det kan have betydning for dit forhold. (Foto: Colourbox.com)
Sur eller glad på fotos? Det kan have betydning for dit forhold. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Annonce

Annonce

Var din partner glad og smilende på billederne fra din barn- og ungdom, eller surmulede hun det meste af tiden?

Det kan have betydning for, om du bliver skilt eller ej.

Måske burde du tjekke din partners familiebilleder, før du binder dig fuldstændig, for forskere har fundet ud af, at personer, som var sure og mutte på ungdomsbilleder, har tre gange så stor risiko for at blive skilt senere i livet, end de personer, som smilede stort og åbent.

Det kan læses i det psykologiske tidsskrift Motivation and Emotion, hvor forskere fra DePaw University, Indiana, USA, har offentliggjort deres resultater.

'Smil-intensiteten forudser, om undersøgelsens deltagere blev skilt på et tidspunkt. Og jo mindre deltagerne smilede, jo større er risikoen for, at de bliver skilt', skriver forskerne.

Videnskabsfolkene fik næsten 650 voksne mellem 21 og 87 til at sende billeder taget på college. Deltagerne skulle også oplyse, om de havde været skilt. Derefter sammenkørte forskerne deltagernes intensitet af smilene på billederne med deres skilsmisseoplysninger.

Og resultatet var altså, at de deltagere, der havde de svageste smil, havde tre gange så stor risiko for at blive skilt.

Senere så forskerne også på billederne fra barndommen, hvilket bekræftede konklusionen. De vil dog ikke komme med entydige forklaringer på, hvorfor det forholder sig således. Men de spekulerer i, at glade mennesker er mere villige til at arbejde sig gennem de svære perioder i et forhold - eller at lykkelige mennesker gifter sig med andre glade. Eller måske smitter glæde bare.

Annonce