Indlæser...

Ni ud af ti har sex i det fri

Herligt friluftsliv: Vi er vilde med at knalde udendørs - især skovene er populære

11:00, 10. aug 2009 | Karen Seneca Lisbeth Langwadt

Naturen er en indbydende ramme om danskernes sexliv, som blomstrer om kap med roserne hele sommeren. I en snæver vending kan selv børnenes gynge bruges. (Foto: INA Agency)
Naturen er en indbydende ramme om danskernes sexliv, som blomstrer om kap med roserne hele sommeren. I en snæver vending kan selv børnenes gynge bruges. (Foto: INA Agency)

Annonce

Det siger loven

Der står ikke ret meget i loven om at knalde i det fri, og det, der står, kan nemt tolkes:

Ordensbekendtgørelsen:

§ 3. Stk. 2. Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

Stk. 4. Begås de i stk. 2 nævnte handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.

Om blufærdighedskrænkelse: Kapitel 24. § 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil fire år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde. Anvendelse af denne paragraf kræver, at der skal være tale om ’et uterligt forhold’, hvilket forudsætter, at handlingen er seksuelt præget og er af nogen grovhed. Paragraffen kan f.eks. anvendes på blotter eller på personer, der har sex på et sted med almindelig adgang.

Om adgang til strande: Næsten alle danske strande og kyststrækninger er åbne for offentligheden –  også private strande. Det er dog ikke tilladt at slå sig ned eller at bade tættere end 50 meter fra private beboelsesbygninger.

Vær i øvrigt opmærksom på lokal skiltning, der orienterer om særlige forhold/forbud for området.

Det siger læserne
Det var på en byggeplads. Havde været på ferie uden min kæreste. Han kom så og hentede mig, og vi fandt det nærmeste bedste sted, hvilket var en byggeplads med nogle paller. Vi gjorde det op ad dem. Det var egentlig ikke vildt behageligt, men alligevel overdrevent godt, fordi der bare var der en frækhedsfaktor. En tidlig morgen var vi ude og gå en tur i en nærliggende park. Morgenduggen må have gjort et eller andet ekstra ved blomsterne, for duftene var næsten euforiserende, og det fik os begge i godt humør, så vi smuttede om bag ved et par buske. Ganske god morgentur. Langt ude i skoven   ... helt alene. Vi lå bare der nøgne i flere timer og gjorde det, slappede af og gik løs igen. Vidunderlig eftermiddag i solen. Det er befriende at være nøgen i det fri. Man føler sig fri.

Det bragede og lynede
En meget hot sommernat tog min kone og jeg en flaske hvidvin og et tæppe med ned i vores nærtliggende grønne område for at nyde et tordenvejr, der nærmede sig. Vi havde vidunderlig sex, mens det bragede og lynede i det fjerne. Hun ville have mig med i vandet   ... det var varmt og jeg havde mest lyst til at dase. Endelig tog jeg mig sammen og aldrig har jeg fortrudt det. Hun ville så gerne have sex i vandet, men hele stranden måtte ikke vide det. Så at have sex med sin kæreste foran tusindvis af pæne badegæster uden at de opdager det – det er sgu frækt. Vi var fem kammerater ude at fiske på put & take og havde tre veninder med. Mig og en af pigerne vælger at gå en tur rundt om søerne, og da vi finder et sted, hvor vi er i forholdsvis læ for udsyn fra de andre, begynder vi at kysse. Og det ender med, at vi går om bag et stort træ, hvor vi dyrker sex.

I kolonihavens hængekøje
- Ude i vores kolonihave sidste år fredagen før pinse – kanon sommervejr, grillen var tændt og god mad, ingen børn. Hed intim sex i hængekøjen og på terrassebordet.

- På Hilton havde kæresten og jeg sex gentagne gange på altanen, hvor der var frit udsyn, hvis nogen skulle finde på at kigge op. Solstolen, hvor kæresten sad, blev brugt godt, så det varede ikke længe, før lydstyrken blev noget høj, og vi begge nåede klimaks med oral behandling.

- En varm sommerdag i Kroatien var jeg sammen med kæresten på en nudiststrand. Vi fik varmet hinanden godt op med ord og blikke i løbet af dagen. På vej tilbage til vores campingplads gik vi ind i en olivenlund og havde skøn sex stående op ad et oliventræ. Kombinationen af hele dagen at have kigget på hinanden og andre, at have nydt solen og vandet på sin nøgne krop og så det med at have sex, hvor andre måske kan komme forbi og se det, gav en oplevelse af dem, man husker. Er desværre ikke sammen med den kæreste længere, men oplevelsen vil jeg altid huske.

- På en strand på Kreta. Der var sådan en lille klippe, man lige kunne ligge bag – jeg kunne lige kigge henover den og se de folk, der gik lige bag ved den. Der kom ofte folk forbi, og det var lidt spændende, om de nu lige skulle om forbi den klippe, hvor vi lå og knaldede.

- For en del år siden på en dejlig hvid strandbred på Anholt, hvor vi efter en gang nøgenbadning lå i det varme sand. Jeg kunne mærke lysterne stige ’til hovedet’ og samtidig fornemme, at lysterne også begyndte at blive synlige i hendes dejlige indbydende skød. Efter lidt kælen for hende havde vi utrolig dejlig sex. Bagefter badede vi endnu en gang i det stille lune vand, inden vi gik tilbage til sommerhuset og delte en flaske dejlig kølig hvidvin, gik i seng og elskede endnu en gang.

- Vi var på en weekendtur til København, hvor vi var til et bryllup i Frederiksberg Have. Der gik vi en tur hen på natten og endte med at elske på en bænk, på en sten og op ad et træ. Kanon oplevelse!

- I et sommerhusområde havde jeg liret med min kæreste længe, og vi gik ud for at finde et sted. Vi endte midt imellem to sommerhuse, hvor der var en ubebygget grund med en del graner og små buske. Vi kunne ikke lige ses, men kæresten var en rigtig lille skriger og kunne stort set aldrig være stille, så det var en meget ophidsende tilstand at prøve at knalde uden at nogen hørte os.

- Vi havde sommerhusferie i Sverige for et par uger siden i varmt solskinsvejr. Dette førte til en del udendørs sex på græsplænen. Virkelig dejligt og frækt. Jeg var i vandet med min kone og pjattede rundt. Hendes bh skred til side, og det var meget ophidsende at se hendes bryster i vandet. Jeg kærtegnede hende og hun greb fat om mit skridt, og jeg kunne se i hendes øjne, at hun havde lyst til at elske, så vi smuttede op i klitterne, og det var helt vildt at mærke hende tændt og våd, så jeg trængte bare op i hende og tog hende vildt.




Annonce

Annonce

To mennesker på en strand, to hjerter i brand. Sol, blæst, sand og vand, en kvinde og en mand ...

John Mogensen havde fat i noget af det rigtige, da han for en menneskealder siden sang om to elskende på en strand.

Vi er nemlig helt vilde med at elske udenfor, så snart solen titter frem. I Ekstra Bladets sexundersøgelse blandt 1997 læsere fortæller hele 87 procent, at de har haft sex i det fri. Det svarer næsten til ni ud af ti, som har boltret sig på de danske strande og i skovene. Eller på en ferie i udlandet.

Skoven er absolut topfavorit blandt knalde-egnede steder. Halvdelen af de adspurgte har prøvet at have sex i en skov, men stranden er også godt med som kulisse for lidt ’summer love’. 42 procent har prøvet at elske i sandet.

Sex er som grillmad
Og der er masser af grunde til at dyrke lidt frilufts-sex på denne årstid, mener sexolog Joan Ørting:

– Ligesom grillen hører med til en god sommer, gør sex i det fri også. Det er virkelig dejligt for os, for vi er pakket ind over halvdelen af året, og man har det bare bedre med sin krop om sommeren. Føler sig mere lækker, når man er solbrændt. Og så er vi jo blottede i forvejen, så det er let og ligetil at gå i gang.

– To ud af tre i vores undersøgelse svarer, at de bliver mere forelsket i deres partner, når de har ferie. Og halvdelen eksperimenterede mere seksuelt om sommeren end resten af året. Nye lege og stillinger er ofte lettest at teste af i det fri end inden for hjemmets fire vægge.

– Manglende lyst handler tit om ikke at kunne holde den faste opskrift på sex ud, men udenfor er der ikke noget program.

– Her må man improvisere i stedet for at følge rutinen, siger Joan Ørting.

Flyt tidspunktet
– Det gode ved at bolle udenfor er også, at man flytter tidspunktet for, hvornår man har sex. Mange har det om aftenen, og så det bliver sjovere at gøre det om eftermiddagen eller formiddagen.

– Man føler sig fri, og der er ikke noget pres om, at man skal bolle, når man går i seng. Det er gjort, så kan man gøre noget andet om aftenen. Man kan gå en tur på havnen, spise et godt sted og tage det roligt. Måske får man ligefrem lyst igen.

Der er forskel på, hvorfor kvinder og mænd tænder på frilufts-sex:

– Kvinder elsker, når der sker noget nyt. Der er også lidt af en ekshibitionist i alle kvinder: ’Kommer der mon nogen og ser os?’.

Spontan sex
– For manden handler det især om, at det er sjovt, at kvinden er til rådighed. Mænd elsker spontan sex, og han føler sig som en rigtig mand bagefter, når hun lige har været til at tage uden den der ’jeg skal lige ...’. At have sex her og nu er lige præcis mange mænds idé om et godt parforhold.

Støn højt
En anden god grund til at flytte soveværelset ud i haven eller på stranden er, at vi slipper alle de tanker, som af og til kan forstyrre ophidselsen, siger Joan Ørting.

– Det gør ikke noget, at man stønner højt. Der er en baggrund af lyd i forvejen. Man behøver heller ikke være bange for, om man er ren nok. Det gør ikke noget. Naturen er jo heller ikke ren.

– Jeg synes, at man skal prøve det. Når man tager hjem, er det med følelsen af, at man har noget godt sammen.

Annonce