SMS Tip

Vejret i dag:

Solgte sin mor som sexarbejder

Christinas job som massagepige inspirerede hendes mor til at blive sexarbejder. I dag er datteren telefondame, mens moren er populær på lagnerne

13:58 - 18. aug. 2009 | FB

Christina og Anja, datter og mor, taler i aften på QTV om deres job som henholdsvis telefonpige og sexarbejder. (Foto: Per Arnesen/QTV)

Mor arbejder den af på lagnerne, mens datteren, der selv er tidligere sexarbejder, booker hendes klienter.

Det lyder, som om David Lynch har filmatiseret Verden på vrangen til en obskur kabeltv-station. Men det er den skinbarlige virkelighed for Anja og hendes datter, Christina.

To dage om ugen arbejder 43-årige Anja som massagepige på massageklinikken Pussy Galores på Finsensvej på Frederiksberg i København. Anja er en af husets faste og mest eftertragtede piger.

Telefondame for mor
Mor og datter fik smag for massagebranchen for nogle år tilbage, hvor Christina og en veninde akut stod og manglede penge, der fik de unge piger til at byde sig seksuelt til for penge via Scor.dk.

Hurtigt stod det dog Christina klart, at det var mere sikkert at have sex på en massageklinik, der tilbyder tryghed og ordnede forhold, istedet for at sexmøderne foregik enten derhjemme eller rundt om i fremmede mænds hjem.

- Jeg havde kun haft en enkelt kunde, da jeg valgte at fortælle om valget til min mor. Hun har nemlig opdraget os børn til at være hudløs ærlige - at ikke gemme noget væk. Og heldigvis bakkede hun mig 100 procent op i beslutningen at give massagebranchen en chance. Havde jeg det blot godt og trygt med arbejdet som massagepige, havde hun intet negativt at indvende til mit valg, forklarer Christina, der arbejdede som købepige i cirka to år.

Både klinik og escort
Imens Christina arbejdede på klinik i København, begyndte mor Anja at køre som escortpige. Og nøjagtig som Christina åbent og ærligt fortalte om sit nye job, holdt Anja heller intet skjult for hverken sine børn eller nære omgangskreds.

- Jeg ville da lyve, hvis jeg påstod, at pengene intet betød. Til gengæld har jeg aldrig været typen, der udelukkende går efter pengene. For begynder man først at blive grådig og måske leve over evne, begynder problemerne også. For mig personlig handler det meget mere om at have gode og givende oplevelser med mine kunder, når jeg er på vagt, indskyder mor Anja, der en overgang, efter datteren igen var stoppet som massagepige, havde Christina som telefondame.

Kender til hinandens seksualitet
- Da vi er meget tætte og åbne overfor hinanden, kender vi også til hinandens seksualitet. Så faktisk kunne jeg bedre end nogen anden sælge min mor, når en kunde ringede eller kom forbi. For jeg vidste jo lige nøjagtig, hvad hun var til, hvad hun var god til - og hvad hun ikke var til.

- Og nej, der var overhoved intet underligt over at opleve mor gå ind med den ene mand efter den anden. Via min egen erfaring var jeg jo mere end nogen anden klar over, hvordan det går til på den anden side af døren, siger Christina, der personlig intet dårligt har at sige om massagebranchen.

Alligevel har hun ingen intentioner om personlig at vende tilbage til lagnerne. Jobbet som telefondame, selv om lønnen i forhold er noget mindre, passer meget bedre hendes temperament. De arbejder ikke længere på samme klinik.

Anja derimod har mange gode år i sig endnu, mener hun selv.

- Jeg har overhoved ingen planer om at stoppe. Jeg elsker og nyder mit arbejde som massagepige, og så længe kunderne fortsat har lyst til at besøge mig, så bliver jeg i jobbet.

Kærlig
- Jeg er tidligere sygehjælper, så jeg er god til at tage mig kærligt af mine mænd, siger barmfagre massagepige, der havde en forholdsvis sen entre i branchen, hvor efterspørgslen på modne kvinder efter sigende er for opadgående. Unge kvinder er godt nok mere faste i kødet, til gengæld har de lidt mere modne modeller en ro og erfaring, siger Anja til ekstrabladet.dk.

- Inden jeg selv begyndte i branchen, havde jeg mange gange undret mig over, hvad der i realiteten foregik bag de lukkede døre hos massagepigerne - og da min datter selv begyndte at arbejde på klinik, blev min rent menneskelige og kvindelige nysgerrighed yderlige vakt.

Karriereskift
Anja fortæller om tiden, hvor hun karrieremæssigt skiftede fuldkommen spor - og den modne mor til tre, to døtre og en søn, har ikke fortrudt, at hun valgte en branche, der ellers har ry for kun at tiltrække tabere, misbrugere og svage personligheder.

- Jeg har aldrig været i et bedre og mere givende job - både økonomisk og rent menneskeligt. Jeg kan vælge, hvornår jeg vil arbejde, og med kun to vagter om ugen har jeg masser af fritid. Og ønsker jeg fx at tage til Jylland for at arbejde, så gør jeg bare det.

- Desuden har jeg fået oparbejdet en kreds af faste kunder, der er meget mere end blot kunder for mig. Vi er mere som gamle venner, der kan tale om mere eller mindre alt. Og forholdene jeg og de fleste andre piger på klinikker arbejder under, er både trygge og ordnede, så det er meget misvisende og nedsættende at omtale os som stakler og tabere.

Hvad med datteren?
Ingen tvivl om, at mor og datter er tæt knyttet og rørende enige om det meste. Dog er begge en smule splittede med hensyn til Christinas datter, altså Anjas barnebarn. For hvad nu, hvis barnebarnet om et ukendt antal år vælger at gå i mor og mormors fodspor?

- Umiddelbart så er jeg ikke vildt begejstret ved tanken. Men det kan jo ændre sig med tiden, hvis det en dag bliver aktuelt. Det kan jo også blive lidt svært at argumentere alt for meget imod, når man selv har været i branchen - og generelt har været glad for arbejdet, siger Christina.

Også på det punkt er mormor sådan nogenlunde på bølgelængde - og begrunder det med, at man naturligvis ikke længere kan bestemme over sit barn, når barnet engang er blevet voksen. Til gengæld kan man bakke op og støtte, hvis man intet galt ser i valget.

- Med den baggrund og erfaring, jeg og Christina har med massagebranchen, ville det naturligvis være meget svært for os at fraråde hende. Men det er hendes helt eget valg, når hun engang bliver så gammel, siger mor/mormor Anja, der er en af snart rigtig mange registrerede prostituerede, som driver eget firma og betaler skat af bolleindtægterne.

Oplev mor og datter i aftenens Q-TV i programmet/talkshowet Min mor er massagepige med Pernille Aalund som været på Kanal 4 klokken 22.00. Selv om både Anja og Christina meget gerne ville have stået åbent frem på tv, valgte de i sidste øjeblik at gå i studiet iklædt briller og paryk. For simpelthen at skåne barnebarnet fra eventuelle drillerier fra andre børn.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Afstemning

Mand: Hvor mange af dine veninder på Facebook vil du gerne have sex med?

Alle eller næsten alle
Cirka halvdelen
Cirka en fjerdedel
Cirka hver tiende
Ingen
  • Afstemning

Kvinde: Hvor mange med dine mandlige venner på Facebook vil du gerne have sex med?

Alle eller næsten alle
Cirka halvdelen
Cirka en fjerdedel
Cirka en tiendedel
Ingen

Img