Indlæser...

Pædagog om dagen - stripper om natten

Karrierekanonen: Pædagog og stripper - og nu også reality-stjerne. 26-årige Katrine forsøger at favne det hele

13:01, 18. aug 2009 | fb

Annonce

Sker kortslutning i folks hjerne

- I manges hjerner sker der automatisk en form for kortslutning, når de præsenteres for en afklædt kvinde i medierne. Desværre har mange fortsat den meget fejlagtige opfattelse, at en kvinde umuligt kan se godt ud og samtidig være godt begavet - og smider hun oven i købet tøjet, må hun da for alvor være dum. Der naturligvis er noget værre vrøvl, siger chefredaktør for rapports mandeblade, Jan Nielsen.

- Jeg husker blandt andet en sag med en kvindelig skolelærer fra Nordjylland, der optrådte med en endda meget lødig serie i et af vore blade. Hun var afklædt, men billederne var meget sobre – lidt i stil med Ekstra Bladets Side9-pige. Men dette kunne en del af forældrene på hendes skole altså ikke lige kapere.

Personlig tror jeg dog, det have mere med mediet, altså rapport, end selve billederne at gøre. For havde samme fotos af hende fx havnet i Se og Hør eller lignende, havde ramaskriget nok ikke været nær så stort, mener chefredaktør Jan Nielsen.

- Har du først lavet nøgenbilleder, kan det i realiteten forfølge dig resten af livet. Ikke mindst med tanke på nettets store udbredelse, hvor billeder af en kan dukke op alle vegne. Derfor bør man også være mest mulig afklaret med eventuelle konsekvenser, inden man vælger at kaste sig ud i det.

Tidligere modeller i branchen som fx Kira, Simone, Katja K., Pia Nissen, Dorthe Damsgaard og mange andre, vil med garanti først og fremmest blive husket som pigerne, der smed tøjet - og så er det egentlig ret ligegyldigt, hvilke både personlige og arbejdsmæssige kvaliteter de ellers indeholder, siger rapports Jan Nielsen.

Annonce

Annonce

Den 26-årige sexede stripper Katrine fra Kanal 4’s Singleliv sætter mændenes hormoner i kog. Pædagogen risikerer dog også at sætte mere sarte sind i kog.

- Striptease er blevet så stor en del af mit liv og personlighed, at jeg ikke vil vælge det fra. Til gengæld er det slut med at lave nøgenbilleder og softcore onanishows over Internettet, som jeg for små to år siden lagde ud med at lave. Topløse fotos er det også slut med fremover, forklarer 26-årige Katrine fra København, hvis jagt på drømmemanden kan følges de næste 12 uger i Singleliv på Kanal 4, der starter ny sæson i aften.

Se galleri med Katrine som Side 9 pige her

Med eller uden tøj
Nøjagtig som mange andre piger, der enten har været eller fortsat er del af den danske erotikbranche, ved Katrine, at det kan skabe problemer i forhold til hendes job og karriere som pædagog, hvis hun også fremover figurerer i medierne uden tøj på.

Så nu vil den unge singlepige pænt holde sig til sin elskede striptease, der finder sted under private former, i forbindelse med fødselsdage, polterabender og mandefrokoster, samt på diskoteker rundt om i landet, hvor man trods alt skal møde op på stedet for at opleve hende splitternøgen.

Fotoforbud
Og for at være bombesikker på, at ikke yderligere billeder af Phoebe (Katrines kunstnernavn) dukker op på nettet, må der heller ikke længere tages billeder af pigen, når hun laver shows.

- Det er naturligvis lidt ærgerligt, at man som del af erotikbranchen skal anstrenge sig tanden ekstra for at bevise, at man altså kan andet og mere end smide tøjet. Til gengæld kan jeg også se det fra skolens og forældrenes vinkel. Jeg skal jo helst være en god rollemodel for de børn, jeg til daglig har med at gøre, forklarer Katrine, der har arbejdspladsens, Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune, fulde opbakning med hensyn til sit lidt alternative bijob som stripper.

- Jeg kan da godt være lidt ærgerlig over, at der i dag ligger diverse afklædte billeder og filmklip af mig på Internettet. Til gengæld står jeg 100 procent inde for de ting, jeg har stillet op til. Så det er ikke noget, jeg går rundt og har det specielt dårligt med i dagligdagen.

Snakken i krogene
De fleste af skolens lærere og mange af forældrene ved allerede, hvad den unge skolepædagog i indslusningsordningen uden for skolen beskæftiger sig med - og er man ikke allerede klar over det, så vil de kommende måneders mediefokusering på den kønne pige med garanti gøre det ret klart.

- Der har da allerede været en del snakken i krogene, hvorfor jeg valgte at indkalde forældrene til de børn, jeg har med at gøre, til en samtale, et møde, hvor jeg lidt mere indgående kunne fortælle om mit arbejde med børnene på skolen. Men da for en gang for alle at slå fast, at jeg altså er god nok - at jeg er professionel i mit job som pædagog, selv om jeg altså også tjener penge på at smide tøjet.

Ledelsen
I skolens ledelse er man da heller ikke i tvivl om, at Katrine er mere end normalt godt egnet som pædagog. Hvorfor skolen for ganske nylig da også har indstillet den 26-årige tv-sild til en diplomuddannelse til leder, Katrine ser rigtig meget frem til at komme i krig med.

- Da jeg har kendt Katrine og hendes familie via skolen helt tilbage fra dengang, hun selv begyndte i børnehaveklasse her på Trongårdsskolen, kan jeg om nogen skrive under på, at hun er fuldt egnet til at bestride sit job som pædagog. Og på intet tidspunkt har hun været hemmelighedsfuld omkring, at hun strippede og lavede nøgenbilleder ved siden af. Der jo egentlig heller ikke kommer hverken mig eller andre ved, siger leder af Trongårdsskolens SFO, Jesper Johansen.

- Men jeg har da på tomandshånd ytret over for hende, at det nok ikke er det fedeste for hendes ry og job, at hun optræder med sin striptease lige her i nabolaget, siger Jesper Johansen, som udelukkende har ønske om at opleve Katrine som kollega.

Se galleri med Katrine som Side 9 pige her

Følg Katrines debut i Singleliv klokken 21.30 på Kanal 4, hvor den strippende pædagog skal på date med en fyr fra Facebook, samt på fotoopgave med Kira Eggers bag kameraet.

Følg katrines blog her.

Annonce