Indlæser...

Superelsker eller koldt knald?

Med erfaring bliver du muligvis en bedre elsker og kæreste, men det kan også gøre dig kold og kynisk

14:01, 25. aug 2009 | Tomas Roar

Been there - done that! Gør sexerfaring dig kynisk eller klog? (Foto: Colourbox.com)
Been there - done that! Gør sexerfaring dig kynisk eller klog? (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Det mener læserne - hvad mener du?

Tine: Jeg er 42 år gammel. Gennem mit liv har jeg haft sammenlagt fem mænd. Min afdøde mand var 11 år ældre, og han har haft mange partnere gennem sit liv, og det har og havde jeg det meget skidt med! Ikke fordi han var en dårlig elsker - tværtimod - men jeg følte det som nedværdigende overfor mig. Det ligesom blokerede noget i mig, at han havde haft mange og jeg kun få, så tænkte jeg, ’er jeg mon så god nok til ham?’ Og det forsikrede han mig om, at jeg var, men alligevel havde jeg den tanke, at man er ’amatør’, og han er ’professionel’.

Thor: Jeg er 40 år og har haft over 40 sexpartnere. Det positive i det er, at man har haft utrolig mange bekræftelser. Men det negative er, at det kan være meget svært at stille sig tilfreds med den samme partner efter ca. 10 år. Fordi man ved, at man kan score noget andet. Og føler engang imellem trang til at prøve en anden kvinde. Dengang jeg havde mit første faste forhold og kun haft fire sexpartnere, var jeg meget mere tilfreds med det, jeg nu havde.

LilleQ, 35: Er det kynisme at være i stand til at sortere grundigere end den generelle, overfladiske 'teenager-hormon-impulsive' indtrængen? Jeg mener, at på et eller andet tidspunkt må hjernen og kroppen med ind over i betragtninger, overvejelser og beslutninger.

Freya: For det handler ikke om handlingerne, rebet, gaggen, pikkens dybde. Det handler om kontaktfladen mellem de to individer, der sammen udfører denne dans. Og der skal kysses mange frøer på vejen mod at finde den ene, der kan det på den særlige måde, som er rigtig. Når man står dér, bliver alt nyt. Intet som før, fordi den forbindelse nyskaber alt, der var.

Anonym: Som erfaren bliver man ikke så nemt forført af banaliteter. Der skal fanges en særlig åbenhed hos den anden, en lyst og nysgerrighed af de usædvanlige. Men det handler vel mere om akkumuleret livserfaring - med tiden bliver man skarpere til at udse sig det, der er essientielt nødvendigt i den anden (for en selv). Men i fald man så finder det . der er det første, søgende kys sgu ligesom det første kys overhovedet.

Fortæl om dine erfaringer med emnet enten under denne artikel eller på bloggen her

Annonce

Annonce

På den ene side vil vi gerne have en kæreste som ung af sind, åben, lærevillig, og som vi kan (gen-)opfinde verden med.

På den anden side er det befriende, at en erfaren partner ved, hvad han/hun har gang, seksuelt såvel som mentalt. Men erfaringen kan også være tyngende og gøre personen kynisk

Det er med andre ord et lille dilemma: Bliver man kold og kynisk af for meget sex? Holder meget erfaring dig nede i fortidens sump? Eller bliver man bare en bedre elsker og kæreste af have prøvet det meste før?

Det spurgte vi to sexologer om, Lars Juhl og Rikke Thuesen, der ligesom vores læsere i afstemningen til højre for artiklen her mener både-og.

Bagage
Alt hvad vi laver i vores tilværelse, tager vi med som bagage, mener Lars Juhl. Hvis der er gode oplevelser, så kan vi give det videre - er det dårligt, så kan vi også komme til at give det videre.

Det gælder også for vores seksuelle erfaringer, vores oplevelser med sex og partnere:

- Så har dit sexliv været ’sex, knep og lir’ uden kærlighed og hjerte, så er du måske blevet en meget erfaren lagengymnast, men en amatør i elskovens kunst!

- Men hvis du til gengæld har haft mange partnere og med åbent hjerte og ømhed, dyrket hed og lækker sex, så har du sikkert noget at byde en partner. Du vil have stor erfaring, stor respekt for andre mennesker og en rigdom af oplevelser, siger Juhl til ekstrabladet.dk.

Dårlige oplevelser
Så du kan ikke have haft for mange partnere, men du kan have haft for mange dårlige oplevelser med brudte grænser, ufølsomhed og manglende respekt. Det gælder for både mænd og kvinder, mener sexologen:

- En mand med mange dårlige oplevelser kan bliver impotent. En kvinde med mange dårlige oplevelser kan få svært ved at give sig hen, hun bliver lukket og taber lysten til sex.

Om du har haft en eller mange tidligere partnere, så er det en rigtig god ting at nyde din nuværende partner, som han eller hun er - og ikke sammenligne. For fortidens erfaringer bliver en sump, der holder dig nede, hvis man ikke kan se hver enkelt partner for det, hun/han er.

- En sammenligning med en tidligere partner kan komme til at virke alt andet end konstruktiv. Især hvis det er noget, som en nuværende partner ikke kan lave om på. Det kunne f.eks. være talen om hvor stor/lang/tyk en tidligere partners pik var, eller hvor våd og stram den hende gamle kæreste var! Det virker nedbrydende, og ordene kan ikke tages tilbage. Det må være dine egne oplevelser, din egen historie og oplevelse, som du havde med en tidligere partner.

Sej fyr/billig tøs
Også Rikke Thuesen mener, at det ikke er enten eller. På den ene side er temaet en del af den klassiske sej fyr/billig tøs problematik:

- Det er jo en gammel kending, at en fyr, der har scoret/knaldet mange kvinder, er en super sej kanon, som får et ekstra point, og en kvindelig ditto er lidt løs på tråden. Jeg tror dog, man er blevet lidt løsere i opfattelsen, så kvinder ikke automatisk stemples som billige og fyre som seje, men vurderingen er nærmere på, hvordan man gebærder sig i det seksuelle univers, og om man trives med det, man gør.

150 hak
Rikke Thuesen mener ikke, at det nødvendigvis har nogen konsekvens, om sengegærdet har 10 eller 150 hak:

- Når man finder en fast kæreste, så behøver man ikke just at udbasunere antallet af sengekammerater, for det virker, som om at specielt fyre har det lidt svært ved, at hende, der skal præsenteres for mors kogekunst, helst ikke skal have været sammen med flere end ham selv siger Thuesen.

- Kvinder er lidt mere fleksible, hvad det angår, men praler Don Juan’en med sine mange erobringer, inden hun er inde i folden, så kan antallet få hende til at bakke ud af legen og undgå at blive nr. 151 - for hvem ved, hvor længe det holder..?

Commitment
Thuesen tror ikke, at antallet af sexpartnere siger noget om, hvorvidt man er mere eller mindre ’forholdssikker’ - om man 'committer' sig bedre, hvis man kun har knaldet en håndfuld. Alligevel ser hun nogle faresignaler:

- Ulempen ved et stort forbrug af sexpartnerne kan være en ’brug og smid væk mentalitet’, hvor man hele tiden ved, at der er nye, spændende produkter på markedet, og inden man har slidt den gamle op, finder man en ny. Der fungerer det lidt, som man ser på det på datingmarkedet, hvor mange liiige bliver hængende i håb om, at den næste, der skriver, måske liiiige er lidt bedre, siger Rikke Thuesen til ekstrabladet.dk.

Løse forhold
Med fast forhold kommer også ansvar og hensyntagen og tilpasning, og for mange er det ikke attraktivt:

- Derfor kan de vælge at blive i de løse forhold, hvor man ikke committer sig, men sagtens kan være nære sexpartnere. som også bruger hinanden til andet end sex, mener Thuesen, der ligeledes ser fordele med mange sexpartnere:

- Man har prøvet lidt af hvert, man har testet forskellige seksuelle varianter af og kender sine præferencer og tendenser, og man har måske løbet hornene af sig: Og i øvrigt kan man jo lære af hinandens erfaringer og skabe et godt sexliv med både forpligtelser, ansvar og respekt.

Blog om erfaring og kynisme her

Annonce