Indlæser...

Bliv ikke huggeblok for lystløgnere

Over halvdelen af vores mandlige læsere indrømmer at have stukket en lille - eller stor - løgn for at få sex

18:53, 01. sep 2009 | Tomas Roar

Fedt, hun hoppede på limpinden... Mange har stikket en hvid løgn for at få sex. (Foto: Colourbox.com)
Fedt, hun hoppede på limpinden... Mange har stikket en hvid løgn for at få sex. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Læserne og løgne

Christian: Jeg har undladt at svare på spørgsmål eller svaret afledende, men aldrig løjet direkte. Har hun spurgt, om jeg elsker hende, har jeg svaret, at jeg elsker hendes øjne. Det bliver opfanget, hvis man lyver, tror jeg, fordi man er så åben for signaler op til akten. Har hun spurgt om jeg elsker hende har jeg svaret at jeg elsker hendes øjne/hænder/

Susanne: Jeg er ikke typen, der lyver for sex, men af hensyn til hans ego har jeg da nogle gange nævnt, hvor frækt det var, at han gjorde visse ting. Jeg har også nævnt for fyre, at jeg ikke har haft sex længe, selvom det er usandt. Hvis en single-kvinde siger, at hun havde sex i sidste uge til en ny fyr, så ser han måske ikke så positivt på hende. Vi betragtes stadig som billige, hvis vi scorer i byen flere weekender om måneden. Jeg har direkte løjet om antal sexpartnere. Min x-kæreste fik næsten en depression da jeg helt fra hjertet svarede ham på det spørgsmål. Siden har jeg talt usandt omkring antal seksuelle partnere. Sådanne høje tal er ikke gunstigt for en mands selvværd, er min erfaring. Vil du være min sengekammerat nr. 364, tænder ikke specielt, og det er IKKE en score replik.

LilleMy (på erotikbloggen): I den verden hvor jeg lever, er det ikke nødvendigt at lyve for at få sex. Det er det nemmeste i verden! Sovekammerøjne, direkte approach og så hjem i en taxa. That simple. Det er alt det andet, der er svært. At finde vej igennem alle ordene, læse signalerne og se fremtid eller bare nutid. Hvis mennesker mente, hvad de sagde, og sagde, hvad de mente. Wow. Så ville profillæsning, dates og deslige være super meget lettere.

Annonce

Annonce

Det er flere måder at lyve sig til sex.

Man kan være ude med svaberen og spille stor i slaget ved at sige ’Jeg er faktisk brandmand’, selvom man blot er et bløddyr på et kontor.

Eller man kan forsøge at få medlidenhedssex ved at sige: ’Jeg er enkemand’ eller ’jeg har ikke været sammen med en kvinde i to år.’

Og der er også klassikeren: ’Jeg er faktisk bøsse’ og så håbe på, hun vil forsøge at omvende dig. Eller bare den med: 'Jeg har ingen kæreste'…

Omskrivinger
Fælles for alle de store og små løgne eller omskrivninger af virkeligheden er, at de risikerer at eksplodere mellem fingrene på dig, når og hvis sandheden kommer for en dag. Blandt andet derfor fraråder sexolog og parterapeut Rikke Thuesen sexsultne mod at lyve sig til sex:

- Men den vigtigste grund til, at man skal holde sig indenfor sandhedens rammer, er jo, at falskhed og løgn skaber utrygge rammer for den sexoplevelse, som i princippet er, hvor skal møde hinanden helt nøgne og som dem, vi er - i bogstavelig og overført betydning, siger Thuesen til ekstrabladet.dk.

- Som man kan se på ekstrabladet.dk’s afstemning, passer min formodning om, at det mest er mænd, der kan finde på at lyve for at få sex. Måske fordi kvinder alt andet lige lettere har ved at få sex…

Udbredte løgne
Thuesen tror, de mest udbredte løgne er:

- Selvfølgelig er jeg single
- Jeg er fri af tidligere kærester
- Jeg går stort set aldrig i seng med nogen første gang
- Du er helt speciel

Men hvordan finder du ud af, om din potentielle sengekammerat i virkeligheden slet ikke er, hvem han giver sig ud for at være?

- Der er masser af små signaler, der hver for sig ikke er afgørende, men som sammen kan betyde, at du skal være opmærksom.

- Hvis han ikke vil hjem til sig selv
- Du holdes væk fra hans venner
- Han kigger meget efter andre damer
- Vennerne lumsk og blinker anerkendende
- Hvis han hurtigt væk fra det sted, I er

Løgnedetektor
Tilgengæld burde der ikke være brug for en løgnedetektor, hvis:

- Han præsenterer dig for dem, han er sammen med
- Han giver dig sit nummer fra starten og evt. allerede der sender dig en sms så du har hans nummer
- Han vil gerne have dig med hjem sig selv
- Er opmærksom og stiller spørgsmål, der går på din person
- Han lader sig ikke distrahere af andre kvinder i lokalet

Og bedste måde, du kan undgå at ende som huggeblok for en lystløgner, er at vente til at gøre noget med manden til efter 3. date, mener Thuesen:

- Det øger forventningen, det er dejligt at gejle hinanden op, og så er du sikker på, at han ikke bare var ude efter et hurtigt knald, og/eller at han er den, han giver sig ud for at være.

Annonce