Indlæser...

Sexet til fingerspidserne

Flotte negle signalerer erotik og kvindelighed, mener sexolog

19:23, 17. sep 2009 | fb

Annonce

Den tidligere Robinsenbabe Sol Quito er negletekniker: - Jeg elsker at passe og pleje mine negle på både hænder og tæer - jeg føler mig mere sexet, tiltrækkende og kvindelig, når mine negle er pæne og velplejede.
Den tidligere Robinsenbabe Sol Quito er negletekniker: - Jeg elsker at passe og pleje mine negle på både hænder og tæer - jeg føler mig mere sexet, tiltrækkende og kvindelig, når mine negle er pæne og velplejede.
Prikken over i'et

Susie fra Nail4you.dk, en af Danmarks mest velassorterede netshops med alt indenfor kunstige negle og produkter og smykker til styling og plejning af negle, er ikke i tvivl om, at negle, på både fingrene og tæerne, er en vigtig del af kvindens seksualitet.

- Kunstige negle er pæne, flotte og sexede, og har man enten ikke tid og/eller råd til at besøge en professionel stylist, så er der så mange gode og effektive produkter og muligheder på markedet i dag, at man - eventuelt i forbindelse med et kursus - selv er i stand til at ordne sine egne kunstige negle, forklarer shoppens Susie, der ikke et sekund er i tvivl om, at flotte og sexede negle er prikken over iét på enhver kvindes seksualitet.

Desuden, påpeger Susie, er det kun de færreste mænd, der er i stand til at modstå en kvinde, der borer neglene i kødet på en - rigtig gerne i forbindelse med sex.

- Det er jo ikke for ingenting, at lange, røde kvindenegle i generationer har været lig med absolut kvindelighed - og trenden går helt klart i retning af, at Danmark i disse år for alvor er ved at hoppe med på vognen.

Nail-art-kunsten, hvor man pynter neglene med små smykker, 'diamanter', glitrende stene, hjerter, perler, terninger og mange andre muligheder, griber også kun mere og mere om sig - og netop det faktum, at man nemt og bekvemt kan ændre neglestil og udseende, gør det naturligvis ikke mindre interessant for vore kunder at handle hos os, siger netshop-indehaveren.

Annonce

Annonce

Flere og flere danske kvinder vælger at få lavet negle, der som høje stiletter udstråler kvindelighed. Negle-branchen er i stærk fremmarch, og både mænd og kvinder synes om trenden

Sexede negle kan give selvtillid og måske derfor også et bedre sexliv, mener sexologen Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk.

- Der er ingen tvivl om, at selvtillid og et godt selvværd er væsentlige faktorer for, hvor tiltrækkende man virker på det modsatte køn, og der er heller ingen tvivl om, at selvtillid og selvværd har indflydelse på ens egen oplevelse af sexlivet, siger Hollænder til ekstrabladet.dk.

I harmorni
En kvinde, der er i harmoni med sig selv, har lettere ved at give sig hen og nyde sin seksualitet. Jeg kan derfor heller ikke udelukke at en kvinde, der bruger megen negativ energi på at fokusere på sine nedbidte negle, kan føle sig mere lækker med et sæt kunstige og derved få frigjort noget energi til at interessere sig mere for sine omgivelser end for sine negle. Alene det vil gøre hende mere attraktiv, mener sexolog Vivi Hollænder.

- Mange kvinder udstråler mere selvtillid, når de føler sig velplejede og sexede. Flotte negle kan være med til at fuldende det billede, og således har de selvfølgelig en indirekte indflydelse på, hvor sexet hun føler sig.

Lange, røde negle er et klassisk symbol på kvindelighed, og generelt kan mænd godt lide at se på smukke, lakerede kvindenegle, men det har trods alt kun en afgørende betydning for ganske få.

- Ikke mange vil fravælge en tiltrækkende kvinde, fordi hun har en knækket negl eller to. Hvis verden bryder sammen pga. af en dårlig negledag, har man et alvorligt problem - ikke kun seksuelt, siger Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk.

Robinson-babe
For Sol Quito, der deltog i Robinson Ekspeditionen i 2005 og nåede helt frem til finalen, var det af naturlige årsager svært at være vildt kvindelig og feminin på øen.

- I dag, hvor jeg heldigvis ikke længere er fanget på en øde ø, men arbejder på fuld tid som negletekniker, elsker jeg at passe og pleje mine negle på både hænder og tæer - og ingen tvivl om, at jeg føler mig tanden mere sexet, tiltrækkende og kvindelig, når mine negle er pæne og velplejede, smiler modellen og Robinson-baben, 36-årige Sol Quito, der ejer nailfix.dk.

- For hver gang, jeg fx har en kvinde i stolen, der for første gang i livet skal have lavet negle, føler vedkommende efterfølgende sig bare så meget mere kvindelig og sexet. En større kompliment for ens arbejde er jo næsten ikke til at opnå.

Og ofte vender samme kvinder gang på gang tilbage og fortæller, at de pludselig havde en helt anden selvtillid og fik meget mere opmærksomhed fra fyrene ude i byen. At de føler sig meget mere attraktive og sexede med deres nye negle, fortætter Sol Quito.

- At man som kvinde har flotte negle, betyder utrolig meget for selvtilliden. Lige som en god make-up og tøj, man føler sig attraktiv og flot med lækre negle. Så har man først oplevet det boost, en neglestyling kan gøre for en, bliver man nemt hooked.

Kun spidsen, tak
Ifølge Jim Lyngvild, Ekstra Bladets modediktator, er kvinder med lange, kunstige negle en udryddet race.

- I dag er det mere den smarte 'franske' manicurenegl, der vinder indpas, altså en kunstig negl på spidsen af de rigtige - på den måde kan neglen vokse, uden at det afsløres af den ikke er ægte. Brugerne af disse er ofte unge piger fra 20 til 40 år. Det er relativt dyrt at få lavet, så en SU er næppe kompatibelt med denne forskønnelse. Desuden er den ikke smart i skoleøjemed.

- De gamle 'Konenegle', som man husker fra 80'erne, er næsten umulige at opdrive. Jeg har netop skulle bruge nogle sådanne til forsiden på min nye bog, og disse var pist forsvundet. I stedet var de erstattet med mere naturtro modeller, der alle var for korte til mit formål. De er altså det 'naturlige' der er i højsædet, og mange kvinder ynder at fremhæve deres feminine sider via denne 'naturtro' udsmykning.

Røde negle
Hvad angår mænd, er det de lange røde der er mest eftertragtede. Luderlooket er kommet for at blive. Et erigeret lem mellem hænderne - og neglene - på en smuk kvinde er altid moderne, og de røde negle udstråler magt og kontrol, mener Lyngvild.

- Kvinden har dig i et jerngreb, og du kan ikke slippe bort. Men hvilke mænd tænder på dette? Det er bestemt ikke kun langturschaufføren eller s/m-officeren, det er alle mænd. Så kvinder, hvis i læser dette er kodeordet: vejen til mandens lem går gennem dine negle, lyder det fra Jim Lynvild.

Annonce