Indlæser...

Træk vejret til orgasme

Sexguide: Ta’ en dyb indånding, kom ned i kroppen og mærk efter - den rigtige vejrtrækning forbedrer sit sexliv

18:39, 30. sep 2009 | Tomas Roar

Træk vejret helt ned i maven og få et bedre sexliv. (Foto: Colourbox.com)
Træk vejret helt ned i maven og få et bedre sexliv. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Forøg din seksuelle energi

Lotte Voigt Arnsted fra bodyandsoulfood.dk, der har arbejdet med sammenhængen mellem meditation, sex og mad gennem en årrække, forklarer taoistisk vejrtrækningsteori:

- Den energi, vi ikke kan se, men som vi mærker i kroppen, kalder taoisterne for Chi. De gamle læremestre studerede, hvordan Chi gennemstrømmer alt, og udviklede metoder til, hvordan vi kan udveksle, altså give og tage chi, for at få energien til at flyde i kroppen, opnå balance og harmoni.

Den balance skærpes, når to personer af modsat køn forenes, og der udveksles energi. Den fundamentale energi i kroppen forvandles til en stærkere form - den seksuelle energi, der kaldes Ching. Ved dybe vejrtækninger sammen, mund til mund, forstærkes den seksuelle energi i kroppen. Energien lagres i sæd og i æggestokkene.

Det er Ching, vi mærker ved seksuel ophidselse, og den oplader os med ny, vigtig energi. Lige over kønsbenet sidder ’sakral chakraet’, som er et energipunkt, som blandt andet står for kreativitet, power og sex, og det bevæger sig fra forsiden og om til lænden.

Ved de dybe vejrtrækninger får du kontakt til dette chakra, og det åbner for den seksuelle energi i kroppen. Du kan med dybe, rolige og rytmiske åndedræt forlænge nydelsen - og ved den dybe vejrtrækning opnå en orgasme, der fylder hele kroppen og ikke bare lokalt. Det dybe åndedræt kan lige før orgasmen gøres hurtigere, stadig ved at trække vejret helt ned til chakraet, og derved sker der en lille overiltning i blodet, som øger orgasmens styrke.

Siger altså Lotte Voigt Arnsted.

Annonce

Annonce

Træk vejret.

Det burde ikke være så svært. Vi gør det hele tiden uden at tænke over det.

Men ifølge sexolog og parterapeut Katrine Berling kan man forbedre sit sexliv ved at trække vejret på den rigtige måde - og det gælder både mænd og kvinder:

- Vores vejrtrækning er et af nøglepunkterne til at have godt sex, så hvis vi gerne vil kunne mærke den seksuelle energi i hele vores krop, have længere og dybere sex, er det vigtigt, at vi trækker vejret rigtigt, siger Berling til ekstrabladet.dk.

Styre liderligheden
Katrine mener, vi bl.a. andet kan bruge vores vejrtrækning til at styre vores ophidselse:

- Er du f.eks. lige ved at komme og gerne vil vente lidt, kan du trække vejret langsomt og dybt, ned i maven, og din ophidselse vil falde lidt. Omvendt kan du også fremprovokere en orgasme eller blive mere ophidset ved at trække vejret rigtig hurtigt, da hurtige vejrtrækninger er med til, at vores ophidselsesniveau stiger.

Nerver
Hvis du er nervøs, usikker på, om du kan præstere godt nok, og dit hjerte begynder at galopere deruda’, kan du også hæmme din nervøsitet ved at tage lange, dybe vejrtrækninger. Fordi dybe vejrtrækninger er med til at få os til at slappe mere af, forklarer Berling.

- Med lange dybe vejrtrækninger mener jeg der, hvor vi får luft helt ned i maven. Vi skal altså ikke trække vejret oppe i halsen eller i brystet. Tænk på, at når du trækker vejret ind, fører du energi helt ned til dit køn.

Her er øvelserne
Hvis man har svært ved det, kan man lave vejrtrækningsøvelser hver dag eller begynde at gå til yoga eller meditation. Her lærer man teknikkerne, og de kan tages lige med ind i sengen. Der findes mange forskellige måder at trække vejret på, men det vigtigste her er, at man trækker det dybt.

Læg dig behageligt på ryggen, og placer en hånd på din mave.
Træk så vejret ind, så du kan mærke, at din mave (ikke dit bryst) blive fyldt.
Pust så ud, og mærk, at din hånd sænker sig, når din mave bliver tømt for luft.
Gentag, og mærk, hvordan din hånd går op og ned i takt med, at din mave bliver fyldt med luft.

Øvelsen er god for både mænd og kvinder.

Hold længere
Mænd, der gerne vil kunne holde længere, kan især have glæde af at bruge deres vejrtrækning, og de kan øve sig i teknikken, mens de onanerer, så hver gang de er ved at komme, skal de lave lange, dybe vejrtrækninger, holde en lille pause, og så begynde igen.

Kvinder kan gøre det samme.

Det, at man holder igen på denne måde, gør, at man samtidig opbygger energi, så når man så endelig får en orgasme, vil den være meget kraftigere, fordi man har ladet energien opbygge på denne måde. Samtidig giver det en dejligt afslappet følelse i hele kroppen, fordi man samtidig slapper mere af, når man trækker vejret dybt.

Flytte energi
En anden ting, man kan bruge sin vejrtrækning til, er at flytte den seksuelle energi. Normalt når vi har sex, har vi en masse energi, der er koncentreret om vores kønsorganer, men denne energi kan vi ved hjælp af vejrtrækning og visualisering trække rund i kroppen. Så sex bliver en ’helkropsoplevelse’ i stedet for kun at være koncentreret om vores køn.

Prøv f.eks. at forestil dig en lille kugle af energi, som du trækker op langs rygsøjlen, over hovedet o, til ganen, hvor du hviler din tunge i en indånding. Og så ned over maven i en udånding. Sådan cirkulerer du energien.

Hvis du laver disse øvelser, mens du onanerer eller har sex, vil det give en følelse af energi i hele kroppen, og dine orgasmer vil bliver stærkere. Ved sådanne orgasmer behøver manden ikke at ejakulere, men bare mærke energien i hele sin krop.

Bliv ved
- Hvis du ikke kan mærke, hvad jeg taler om, første gang du gør det, skal du ikke tabe modet, du skal bare øve dig. Både i at trække vejret, føle hvordan du har det i din krop, og hvor energien er, og hvordan den flytter sig. Folk, der får denne form for orgasmer taler om ’mind blowing orgasmer,’ eller at de er eet med Gud. Men det kræver en god kropsbevidsthed.

- Og så kan det være en kæmpe oplevelse at stå i en omfavnelse med sin kæreste og holde om hinanden, mens man trækker vejret dybt. Hvis man kan stå længe nok, vil ens vejrtrækninger langsomt komme i takt. Det vil skabe en meget dyb intimitet mellem mand og kvinde, der er rigtig smuk, siger Berling til ekstrabladet.dk.

Annonce