Indlæser...

Singler vil have sex - nu

Danske datere venter helst ikke længe på sex med dem, de går på date med, viser undersøgelse fra datingsite

11:06, 27. okt 2009 | tr

En hurtig kop kaffe - og så ind og lave den dyre. (Foto: Bulls)
En hurtig kop kaffe - og så ind og lave den dyre. (Foto: Bulls)

Annonce

Annonce

Annonce

Sex på 1. date? Eller i hvert fald inden 3.?

Hvornår hopper du i kanen med en date, og hvornår synes du, at han eller hun har fedtet med den længe nok?

Det er alt sammen spørgsmål, alle moderne datere stiller sig selv og hinanden. Og nu har Danmarks største datingsite undersøgt deres brugeres holdning til sex og dating.

Undersøgelsen viser, at 48 procent af danskerne har prøvet at have sex på første date, mens 46 procent tilsvarende svarer, at de aldrig har sex på første date. Andelen af personer der har haft sex på første date, kommer ikke bag på sexolog og foredragsholder Robert Lubarski, ifølge en pressemeddelelse fra dating.dk.

- Vi lever i et samfund, hvor vi elsker hurtige fix og ikke dvæler så meget ved tingene. Vi har travlt og bruger ofte sex til at søge hurtig bekræftelse og til at opnå fysisk tilfredsstillelse, siger Robert Lubarski.

Sex efter tre dates
Dating.dk har også spurgt brugerne, hvor mange dates der normalt skal til, inden der er sex på programmet. Her svarer 32 procent, at det er der efter en-to dates, mens en majoritet på 57 procent angiver tre-fem dates. De resterende ca. 10 procent siger enten mere end seks dates, eller at de ikke går ind for sex før ægteskabet.

De åbne og ærlige får mest
Ifølge Lubarski er de mest succesrige datere, elskere og partnere, dem der tør åbne hjertet over for partneren. Det gælder både som mand og kvinde, og både hvis det er kærlighed for livet eller et one night stand, man er ude efter. Han siger:

- Først og fremmest skal man turde være sig selv og ikke spille en rolle. For hvis man tør at vise, hvem man virkelig er, tiltrækker man også de mennesker, der kan lide én for den, man er, og det er så meget sjovere. Man skal være til stede og leve i øjeblikket uden så mange forventninger, for kun derfra kan kærlighedens eventyr få frit løb. Udgangspunktet bør derfor være åbenhed, for sandheden er, at man jo aldrig ved, hvad daten i sidste ende kan ende med, forklarer han.

Annonce