Indlæser...

Naturmedicin giver rejsning

Naturmedicinen dyvelsdræk har tilsyneladende en ganske potent virkning

14:14, 02. dec 2009 | tr

Undersøgelse peger på, at dyvelsdræk er godt for potensen. (Foto: colourbox.com)
Undersøgelse peger på, at dyvelsdræk er godt for potensen. (Foto: colourbox.com)

Annonce

Annonce

Annonce

Der er mange meldinger om diverse former for potensfremkaldende milder, og ingen tvivler på effekten af medicinalindustriens pengemaskiner som Viagra og Cialis.

Men på det mere uregerlige, alternative marked for potensmidler blander gamle myter og holistisk overtro sig med halve sandheder, formodninger og almindeligt bondefangeri.

Nu ser det dog ud til, at en af de naturmedicinske genveje til bedre potens kan være en prøvetur værd.

'The Open Complementary Medicine Journal,' som er et tidsskrift, der arbejder med en videnskabelig tilgang til naturmedicin, har netop offentliggjort en undersøgelse, der peger på, at midlet Masculine og ikke mindst dets aktive stof dyvelsdræk, også kaldet ferula asafoetida, har en gunstig indvirkning på både sædtal, lyst og potens.

Rotter
Først fik rotter udtræk af Ferula asafoetida, der i klassisk græsk og arabisk naturmedicin er brugt som potensfremmer og indgår i små mængder i nogle indiske karryblandinger. Ud over at der ikke blev konstateret nogle bivirkninger for hverken lever, hjerte eller blodomløb, viste der sig en betydlig effekt på rotternes potens efter syv dages bug. Helt op til 450 procent flere erektioner blev målt i forhold til kontrolgruppen.

Mennesker
Derefter kom de menneskelige forsøgsdyr i spil.

85 frivillige mænd, der var tilknyttet en fertilitetsklinik i Haifa, Israel, blev fulgt. Den ene gruppe på 60 havde dårlig sædkvalitet, og den anden på 25 havde potens- og lystproblemer. De fik alle en daglig tablet Masculine i tre måneder.

Herefter blev deres sædkvalitet og potens igen evalueret. Af de 25 med lyst- og potensprobler oplevede 60 procent en lille forbedring, mens hver femte rapporterede om en stor forbedring. Kun 20 mærkede ingen forskel. Begge grupper fik op til 17 procent bedre sædtal.

Nogle af forskerne bag undersøgelsen er tilknyttet firmaet Sprunk-Jansen, der producerer Masculine.

Masculine kan købes i Matas og helsekostforretninger. Der findes et tilsvarende produkt for kvinder, der hedder Feminine.

Annonce