Indlæser...

Skilsmisse gør dig psykisk syg

Break-up: Kvinder har større risiko for misbrug, mens mænd reagerer ved få en depression

20:02, 16. dec 2009 | Tomas Roar

Godt nok er ægteskab sundt. Til gengæld har du langt større risiko for at få en psykisk lidelse, hvis du bliver skilt. (Foto: colourbox.com)
Godt nok er ægteskab sundt. Til gengæld har du langt større risiko for at få en psykisk lidelse, hvis du bliver skilt. (Foto: colourbox.com)

Annonce

Annonce

Annonce

Der er kun en fordel ved at ikke blive gift: Sandsynligheden for, at du får psykiske problemer, hvis ægteskabet ikke holder, er stor.

Et studie, hvori der indgik næsten 35.000 mennesker fra 15 lande, viser, at ægtepar har mindre risiko for at få en depression eller udvikle angst.

Til gengæld kan det gå det grueligt galt, hvis de bliver skilt, separeret eller den ene dør: Kvinder har større risiko for at havn i et alkohol- eller pillemisbrug, mens mænd reagerer ved at få en depression.

Masser af data
Studiet, der blev ledet af den kliniske psykolog Kate Scott, University of Otago i New Zealand, er baseret på WHOs Mental Health (WMH) undersøgelser fra de seneste ti år.

- Det, der gør denne undersøgelse unik og valid, er størrelsen, og at så mange lande er med, samt at vi ikke blot har data om depression, men også på angst og diverse former for misbrug. Yderlige kunne vi se, hvad der sker med det mentale helbred i ægteskab sammenlignet med at aldrig blive gift og med at komme ud af et ægteskab, fortæller Kate Scott, ifølge dailymail.

Og der er tilsyneladende fordele ved at være gift. I hvert fald har begge køn færre psykiske problemer, hvis de er gift, end hvis de ikke er.

- Til gengæld kan stressen og uroen, i forbindelse med at et ægteskab afsluttes (ved skilsmisse eller dødsfald) gøre folk meget sårbare overfor at udvikle psykiske problemer, siger Scott om undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i 'Psychological Medicine'.

Annonce