Indlæser...

Læserne: Her går sexgrænsen

Er alle former for seksuelle udfoldelser mellem enige voksne ok?

12:42, 28. jan 2010 | Tomas Roar

Annonce

De største tabuer

Vi spurgte sexolog og parterapeut Rikke Thuesen om, hvad der er de største tabuer, og om det påvirker folk at være en seksuelt minoritet:

- Der er stadig mange tabuer om sex, og noget af det skyldes jo, at vi ikke er gode til at tale åbent om vores seksualitet, så vi går meget om i, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er normalt og unormalt. Tænk hvis vi turde tale om sex med vores venner så åbent og frit, at vi faktisk kunne spørge til råds og hjælpe hinanden. I stedet går vi alene med de problemer og tanker, vi har.

Urin
Det er ikke overraskende, at så mange synes, at urinsex og sex, der involverer afføring er over grænsen, ligesom mange mener, at infantilisme (voksne der går med ble og vil pusles), mener Thuesen:

- Jeg tror, det handler om, hvad det aktiverer i os. Infantilisme minder for meget om noget med børn - selvom det overhovedet ikke har noget med pædofili at gøre. Urin og afføring er vi opdraget til er ulækkert og privat og slet ikke noget, vi forbinder med sex.

- Fetisher som /sm, bondage, ydmygelse og dominans er mere accepterede og også noget, vi taler åbent om og oplever. Det tricker heller ikke på samme måde tabuer eller ting, vi oplever anstødelige eller ulækre.

Svært med særheder
Det er naturligvis ubeskriveligt svært at have en seksualitet, der ikke er accepteret, for vores seksualitet er en del af vores personlighed og væsen, forklarer Thuesen:

- Og når man ved, at andre ikke kan acceptere den side af en, og man i øvrigt ikke er i stand til at forandre eller fjerne trangen, så oplever man jo at være unormal, forkert, fremmed og udstødt. Det ikke at kunne være den, man er, betyder også for mange, at de har svært ved at acceptere sig selv, og den side, som de ikke ønsker at se på. Det kan i sidste instans give store psykiske problemer, social fobi og en afstandtagen til sig selv og andre, siger Thuesen.

Annonce

Annonce

Når vi præsenteres for det normbrydende og grænseoverskridende, reagerer nogle med væmmelse og foragt, andre med tænker: 'fint nok, men godt det ikke er mig'. Således også når vi taler om ekstremsex.

To sexdebattører efterlyser i anden artikel på ekstrabladet.dk endnu mere frisind og åbenhed, end der hersker i dag. Men hvis man ser på vores afstemning til højre for artiklen her, er det ikke alle, der mener, at al sex mellem acceptabelt. Er frisindet drevet for vidt, og er alt ok, så længe det foregår mellem enige voksne?

Vi har fået en ni læsere m/k til at fortælle om deres syn på begrebet sextolerance.

Mariann: Grænser er testet og fundet
Min sextolerance er egentlig stor. Jeg er ligeglad med andre gør, så længe det bliver gjort i enighed. Jeg ved, hvor mine grænser er, og dem har jeg ikke lyst til at overskride. Grænserne er blevet testet og fundet..

Sten: Hård s/m
Jeg er meget tolerant mht., hvilke former for sex som folk dyrker. Jeg dyrker selv s/m - og med visse partnere endda meget hård S/M. Det har jeg selv mødt modvilje og fordomme imod, selv om vi begge synes det var fedt at dyrke den form for sex.

Når man selv har prøvet at blive mødt af massive fordomme og direkte chikane fra visse steder på grund af ens seksualitet, bliver man meget tolerant over for andres seksuelle minoriteters lyster.

For eksempel scat (afføring, red.) absolut ikke mig, og infantilisme forstår jeg heller ikke, men selv om jeg ikke selv kunne finde på at dyrke den form for sex, så er jeg absolut ikke fordømmende over for folk, som dyrker det.

Julie: Det må folk som bestemme
Jeg har den holdning til sex, at hvis alle parter er enige, og det ikke skader nogen, så må folk selv om, hvad de laver på lagnerne. Tisse/bæ, s/m, udklædning - I don't care! Jeg sætter dog grænsen ved børne- og dyresex og det undrer mig meget, at der ikke er et forbud mod dyresex i landet.

Tina: Bøssesex er ufarligt
Jeg synes ikke, at jeg kan sige, hvor tolerancen går for mit vedkommende, for jeg mener, at det må være op til folk selv, hvad de synes, hvor langt man/de kan eller burde gå.

Det må være op til folk selv om de kan leve med det, der er forbudt og de krænkelser, der følger med. Jeg har haft gevaldige diskussioner om f.eks. bøsser og lesbiske - hvorfor er det afskrækkende og ulækkert at se to mænd give hinanden kys direkte på munden end at se to kvinder kysse på hinanden? Jeg har aldrig fået noget svar, for folk skutter sig og er ved at kamme over af raseri, mens de så får julelys i øjnene, når to kvinder kysser hinanden - hvad er forskellen?

Thomas: Der er grænser
Jeg synes, at al sex, hvor det gør ondt på nogle, hvor der er dyr med i, eller hvis ens efterladenskaber bliver brugt, ikke er sex. En kvinde, der bliver udvidet af en hestepik, er ikke frækt, men vammelt.. En mand, der bliver hængt med en slagterkrog igennem bollerne er sygt, og en mand, der skider i munden på en kvinde, burde have kontrolleret om et eller andet ikke er galt..

Martin: Alt er fint med mig
For mig at se er det op til de enkelte parter i sexakten, hvor grænserne skal gå. Jeg har absolut intet imod urin- og bæsex, så længe jeg kan blive holdt langt ude af det. Når der nu er nogen, der er til sådan noget eller andre ekstreme former for sex, så er det fint med mig.

Det er bare vigtigt at de finder nogle ligesindede og dyrker det med dem, hvilket jeg også forestiller mig, at de gør. Ellers er det nok sidste møde med den ’overraskede’, de har haft...

Steffan: Skid ikke på andre
Min tolerance for sex er rimelig høj. Jeg synes kun, at man skal forbyde en bestemt slags sex, hvis det viser sig, at den oftere resulterer i dødsfald. Ellers synes jeg, at alt er i orden, så længe det er bestemt af begge parter. Hvis man er enige, så skal man da bare fyre den af. Hvis man ikke er, så er det efter min mening en dårlig ide at f.eks skide på en anden person, hvis den person ikke er med på legen.

Når man er sammen, så lærer man hvor hinandens grænser går, og hvilke ting man skal spørge om først, og hvilke ting man bare giver sig i kast med og føler, at den anden person vil kunne lide det. Sex handler jo om at ha det dejligt sammen og så længe man begge kan stå inde for det, så kan man sagtens nyde det.

Malene: Ikke blive presset
Jeg synes selv, jeg er meget åben over for måder at dyrke sex på, og så længe det er sex mellem voksne mennesker - hvor begge parter er med på legen uden på nogen måde at være tvunget eller føle sig presset længere end de selv vil - så er det op til det enkelte par - det enkelte menneske at sætte grænsen.

Helt unge kan f.eks. under påvirkning af alkohol eller stoffer komme til at overskride deres egne ’ædruelige’ grænser og fortryde det meget bagefter, men det kan man jo ikke lovgive sig ud af. Kun som forældre eller venner prøve at forebygge ved at snakke om det - mens hjernen er klar.

Natasja: Bare jeg slipper
Personligt mener jeg, at så længe begge parter er enige omkring, hvad de vil lave af sex, så er det i orden, men personligt ville jeg aldrig prøve urin/afføringssex eller hård s/m eller transvestisme, men jeg synes, at det er i orden, at andre har de lyster til at prøve - jeg finder det bare ikke sexet.

Betinna: Nej til scat og branding
I min verden er al sex mellem to voksne, der er enige, acceptabel. Dermed ikke sagt, at jeg selv vil lægge krop til alt eller udsætte min partner for ting, som jeg godt ved, han ikke ønsker at prøve.

Feticher er fint, rollespil, lak/latex/læder kan være flot, forførende og ophidsende. Bindelege/bondage ser smukt ud, især hvis den ’bindende’ part, ved hvad han/hun har med at gøre. Derimod er scat og ’branding’ (brændemærker) ikke noget, jeg forholde mig til. Jeg har ikke prøvet og ønsker det ikke..

Annonce