Når hun er mere liderlig end ham

Det er lidt af et tabu, men en del parforhold har problemer, fordi manden ikke har lige så stor sexlyst som kvinden

18:49 - 08. feb. 2010 | Tomas Roar

Afstemning

Afstemning

Se også ...

Hvad gør I ved det?

Hvis hans sexlyst har været for nedadgående så længe, at det begynder at ligne en permanent tilstand, er det på tide at tage tyren ved hornene og få snakket om tingene.

Det er vigtigt, at I får talt sammen, inden du begynder lade utilfredsheden komme ud som stikpiller og spydigheder. Undgå at tage problemet op i form af kritik af ham, men tag udgangspunkt i dig selv og dit savn.

I første omgang vil han måske slå problemet hen, hvis det er ømtåleligt, men så må du insistere på at tale om det igen på et senere tidspunkt.

Du skal også være forberedt på, at årsagen kan ligge hos dig selv. I så fald må du være imødekommende og være indstillet på selv at skulle gøre en indsats. Det kan være vanskeligt for ham at skulle sætte ord på sin utilfredshed af frygt for at såre dig.

Men hvis han gentagne gange placerer skylden hos dig (den ene gang er det måske, at du tager for lidt initiativ, næste gang at du klæder dig for usexet, næste gang igen er for tyk osv. osv.), skal du ikke længere acceptere forklaringerne. Så tyder meget på, at han i virkeligheden har svært ved at se sine egne problemer i øjnene og i stedet prøver at lægge dem over på dig.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at han lægger sin energi og opmærksomhed hos en anden kvinde, og så må du gøre op med dig selv, om du dybest set ønsker at høre sandheden.

Men uanset, om årsagen ligger begravet hos dig, hos ham eller hos en tredjeperson, kan problemet ikke ties i ihjel på længere sigt. Det forsvinder sjældent af sig selv, men vil derimod give anledning til flere og flere konflikter og frustrationer i forholdet.

Den bedste vej frem er dialog og en ordentlig kommunikation.

Vær ærlig omkring det, hvis du påtænker at få dit behov tilfredsstillet andre steder. Fristelsen til at søge andre græsgange vil ofte stige i takt med frustrationerne, men lad være med at forplumre situationen med løgn og bedrag.

Du må ikke forvente, at han selv vil tage initiativ til at tage problemet op. Det er en såre menneskelig reaktion at stikke hovedet i busken og forsøge at fortrænge problemet.

Det er derfor din opgave at gøre ham klart, at situationen er uholdbar, og at jeres parforhold er fare – at han bliver nødt til at samarbejde, evt. med hjælp fra en sexolog eller parterapeut, hvis det er nødvendigt.

Mange kvinder bærer på en dyb hemmelighed, som end ikke de nærmeste eninder bliver indviet i; nemlig at de er seksuelt forsømte, at de ikke er genstand for partnerens begær særligt ofte - eller måske slet ikke

Det skriver sexolog Vivi Hollænder i magasinet Tidens Kvinder.

Det sker i masser af parforhold: Hvor det før var kvinden, der udskød eller undgik sex med små, hvide løgne om menstruation, opvask eller ondt i hovedet, et det omvendte ved at være tilfældet. Nu er han den, der har masser undskyldninger parat, når sengetiden nærmer sig: Arbejde, der skal gøres, en vigtig tv-udsendelse eller den klassiske hovedpine eller træthed.

Der er prestige i at have et velfungerende sexliv, og der er prestige i at være en kvinde, som manden ikke kan holde fingrene fra. Derfor har de færreste lyst til at fortælle, at han vender sig bort eller har undskyldninger parat, når man har gjort sig lækker og lægger op til lir.

En nyere undersøgelse har vist, at problemet med mindre lyst hos manden er aktuelt for 16 % af de kvinder, som deltog. Det er ikke så få endda – og alligevel hører vi så sjældent om det.

Derimod er det ikke tabu at fortælle om den omvendte situation, når manden – den evige jæger – ikke kan få nedlagt kvinden så ofte, som han kunne ønske.

Læs: Sådan får han lysten tilbage

Et skamfuldt problem for begge
Når manglende lyst hos manden er så omgærdet af tavshed, skyldes det først og fremmest skam - og ikke kun mandens skamfuldhed, men i høj grad også kvindens.

En kvinde, hvis mand ikke begærer hende, vil omgående kaste skylden på sig selv. Hun er nemlig også opdraget til, at hun som kvinde skal være den eftertragtede – den, der har lov til at begrænse og afvise mandens sexlyst. Når hendes mand ikke længere efterstræber hendes gunst, vil hun derfor begynde at betragte sig selv som usexet og frastødende. Langsomt begynder hendes tro på egen kvindelighed at smuldre, og selvtilliden daler.

Manden skammer sig over ikke at kunne indfri forventningerne i sengen og over ikke at leve op til billedet af det evigt virile handyr, der i tide og utide forsøger at vælte sin kvinde omkuld.

Selvfølgelig er rollerne her kraftigt generaliseret. I de fleste velfungerende parforhold kan kvinderne også tage initiativ til sex – men der er ikke mange kvinders selvtillid, der kan holde til permanent at have rollen som forføreren og jægeren.

Læs: Når mand kun vil nusse

Når hun begynder at mærke mandens interesse er aftagende, vil hun formentlig forsøge de gængse virkemidler: lækkert undertøj, slankekure, romantiske middage osv. Men hvis hendes indsats i længden er forgæves, kan det meget vel gå den anden vej: Hun holder op med at gøre noget ud af sig selv og lader stå til, fordi hun ikke længere opfatter sig selv som et seksuelt tillokkende individ. Umiddelbart kan hun også opleve, at sexlysten forsvinder i takt med nedturen. Men inderst inde nager savnet og længslen.

Der er også den oplagte mulighed, at hun søger opmærksomheden og bekræftelsen andre steder, og en forsømt kvinde vil til enhver tid kunne finde en elsker, der er parat indtage den tomme plads i dobbeltsengen. Selv om hun ikke selv har et ønske om at være utro eller bevidst søger en elsker, vil hun have sværere ved at modstå en charmeoffensiv fra en ihærdig kvindebedårer.

Læs: Sådan giver du ham mere lyst

Ramt på kvindelig og mandighed
Nu er det meget sjældent, at to parter i et forhold har den samme mængde lyst til sex. Som regel er der en overvægt til den ene side, og i perioder kan det skifte til den anden. Det er først problematisk, når uligevægten medfører frustrationer og mislyde, der påvirker forholdet i negativ retning.

Gradvist aftager den fysiske berøring. Man afholder sig fra kys og kram – den ene part for ikke at vække falske forhåbninger og den anden for at undgå tilnærmelser, der kan opfattes som et seksuelt krav.

Derved forsvinder intimiteten og nærheden ud af parforholdet – og på længere sigt også samhørigheden og fortroligheden. I stedet er der grobund for konflikter, skænderier og dårlig atmosfære.

Her er mekanismen den samme uanset hvilken af parterne, der føler sig forsømt. Men når det er kvinden, der har mere lyst end manden, adskiller det sig ved, at der sjældent bliver talt om problemet. Begge parter dukker nakken, fordi emnet er så følsomt, og begge føler sig ramt på henholdsvis kvindeligheden og mandigheden.

Læs: Giv din sexlyst et boost

Der skal tages hul på bylden
Der kan være mange årsager til, at det er kvinden i forholdet, der har den største seksuelle appetit. Mennesker er født med forskelligt seksuelt drive på samme måde, som vi fødes med forskellig appetit på andre ting i tilværelsen. Desværre sløres denne forskel ofte i forelskelsesperioden, hvor sexlysten fra begge parter er næsten ubegrænset.

Uligheden vil måske først vise sig, når det bliver hverdag, og der er andre ting, der binder parret sammen. En så grundlæggende ulighed kan være svær at leve med på længere sigt, og man må ikke gøre sig for store forhåbninger om at opnå seksuelt match.

Er der tale om, at mandens grundlæggende sexlyst er dalet væsentligt i en længere periode, er der grund til at gøre noget ved problemet – også selv om han i første omgang afviser det. Det er dumt at slå det hen og vente så længe, at den onde cirkel kommer i gang. Et dårlig sexliv fylder langt mere end et godt, og det er langt lettere at løse problemerne, inden de ender i hårdknude.

Andre oplagte årsager kan være præstationsangst i forbindelse med dalende erektionsevne, svigtende selvtillid pga. mange afvisninger, sygdom, depression, medicin eller andre ting. Risikoen for, at det faktisk skyldes manglende tiltrækning eller utroskab, er selvfølgelig også til stede, men uanset hvilken årsag, der ligger til grund, er det vigtigt at få taget hul på bylden.

Læs mere i Tidens Kvinder