Indlæser...

Gode gener gør hende til en man eater

Undersøgelse peger på, at visse gener gør kvinder mere løsagtige

13:56, 18. feb 2010 | Tomas Roar

Kvinder med et godt immunforsvar tager for sig af retterne...(Foto: All Over)
Kvinder med et godt immunforsvar tager for sig af retterne...(Foto: All Over)

Annonce

Annonce

Annonce

At en kvinde har flere sexpartnere end gennemsnittet, kan skyldes en speciel genpulje.

Det er en hypotese i en australsk undersøgelse, offentliggjort i ’Journal of Animal Behavior.’

Forskerne fra University of Western Australia undersøgte næsten 150 kvindelige studerendes gener, med særlig fokus på immunforsvaret, og holdt dem op imod resultaterne af nogle spørgeskemaer, som kvinderne udfyldte. Spørgeskemaerne handlede blandt andet om antal sexparterne.

Det viste sig, at kvinder med de mest varierede gener i immunforsvaret også var dem med de fleste sexpartnere, skriver dailymail.co.uk.

MHC (Major Histocompatibility Complex) en er individuel kombination af gener, som indeholder koden til immunforsvaret. En stor variation af disse gener giver et godt immunforsvar. Det formodes, at MHC har en stor betydning for dyrs udvælgelse af parringspartnere.

Hun kan lugte, om du er stærk

Flere forklaringer
Det får forskerne til at komme med flere mulige forklaringer, for de ved endnu ikke, om det er generne, der gør hende uimodståelig for mændene, eller om generne gør hende til en man eater:

1. Kvindens sved eller hendes udseende sender signaler til mænd om, at hun bærer gode, sunde gener - og derfor er hun populær. Tidligere studier har vist, at jo mere forskellige din sved (og dermed dine gener) er fra en andens, jo mere attraktiv vil du synes vedkommende er. Den evolutionære forklaring skulle være, at man således sikrer, at nære familiemedlemmer ikke parrer sig.

Du kan lugte, om hun er klar

2. Omvendt kan kvinder, der bærer denne varierede og sunde kombination af immunforsvarsgener, naturligt være mere sociale:

- Det kan være, at de immunforsvarsstærke kvinder har flere sexpartnere, fordi de aktivt søger flere partnere, snarer end fordi mænd foretrækker disse kvinder, lyder det fra forskerne.

3. En tredje mulighed, som forskerne peger på, er, at kvinder med et stærkt immunforsvar er mere kræsne med valg af livspartner, og de derfor venter længere og prøver flere partnere af.

- Ingen af disse forklaringer udelukker hinanden, så uanset de underliggende mekanismer er konsekvenserne af denne gen-diversitet interessante og fortjener yderlige forskning, anføres det i undersøgelsen.

Til gengæld var der ingen sammenhæng mellem en mands immunforsvar og hans succes hos kvinderne.

Annonce